Hvad skal der til for at gøre op med fattigdom? Sådan spurgte Verdensbankens direktør på youtube. Flere end 4.500 mennesker fra 60 forskellige lande havde et bud, og svarene blev mandag offentliggjort på Verdensbankens hjemmeside.
Uddannelse, kønsligestilling, jobskabelse og kamp mod korruption. Det er nogle af de redskaber, der skal til for at bekæmpe fattigdom.
Sådan lyder det fra de flere end 4.500 mennesker fra hele verden, der har svaret på Verdensbank-direktør Jim Young Kims spørgsmål: ”What does it take to end poverty?”, som han stillede via en video på youtube for tre uger siden.
Formålet var ifølge Jim Young Kim, der har været direktør siden juli i år, at få folk til at fokusere på Verdensbankens hovedmission nemlig fattigdomsbekæmpelse.
Svarene, der er blevet slået op på sociale medier som Twitter, Facebook, Linkedin, afspejler også bekymringer over stigende fødevarepriser, arbejdsløshed og den globale økonomi.
Læs mere her: http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/NEWS/0,,contentMDK:23288441~pagePK:34370~piPK:34424~theSitePK:4607,00.html