Mange ingeniører: OK med korruption

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det er OK at yde bestikkelse, hvis en stor ordre fra udlandet kræver lidt ekstra smøremiddel for at komme i hus.

Det mener 29 procent af deltagerne i en undersøgelse om korruption, som Nyhedsmagasinet Ingeniøren står bag.

Resultatet vækker anstød hos Jeppe Kromann Haarsted, der er formand for den danske afdeling af Transparency International, som på verdensplan holder øje med omfanget af korruption:

– Det er meget trist og nedslående, og jeg er meget overrasket over det, siger han til Ingeniøren. Kromann Haarsted er til daglig ansat som chefkonsulent i Rambøll Management.

17 procent af ingeniørerne har selv oplevet, at det kan være nødvendigt at anvende bestikkelse omkring ordrer uden for Danmarks grænser.

– Det overrasker mig ikke, for sådan er virkeligheden desværre. Når store byggeprojekter i 3. Verdens-lande eller Østeuropa udbydes af staterne, er krav om bestikkelse mere eller mindre udtrykkelige, siger Jeppe Kroman Haarsted.