Mange oppositionsfolk anholdt i Kina

Forfatter billede

Omkring 100 ledende kinesiske oppositionsledere og systemkritikere er anholdt lørdag og søndag, efter at de via internettet har opfordret deres landsmænd til at gennemføre en “Jasmin-revolution” som den, der er i gang i arabiske og mellemøstlige lande, skriver DR online søndag.

På indkøbs-strøget, Wangfujing, i Beijing centrum blev demonstranter mødt af et massiv politiopbud, og flere demonstranter blev temmelig hårdhændet ført væk af civilklædte betjente, rapporterer DR Nyheders korrespondent, Søren Bendixen, der var ved Wangfujing i dag.

– Jasmin-revolutionen udeblev i dag, men situationen viser, at myndighederne er meget nervøse for, at begivenhederne i Mellemøsten kan sprede sig her til, vurderer Søren Bendixen.

Kort efter opfordringen til demonstration lørdag blev sendt ud på internettet, blev hjemmesiden lukket, ligesom orden “jasmin” blev blokeret på kinesiske sociale medier.