Margrethe Auken sætter fokus på EUs våbenhandel

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Efter at Amnesty International har udgivet en rapport om manglerne i EUs kontrol af våbensalg, tager SFs spidskandidat til Europa-Parlamentet, Margrete Auken, nu sagen op i Folketinget, fremgår det af en pressemeddelelse tirsdag.

I en række spørgsmål til Justitsministeren beder hun om svar på, om Danmark vil forpligte sig til at arbejde for skærpet EU kontrol og udvidelse af de retningslinjer, der skal forebygge medlemslandenes eksport af overskydende våben.

– Der findes virksomheder i EUs medlemslande, som tjener milliarder på at sælge våben til lande, der bruger dem til internt at undertrykke menneskerettighederne, siger Margrethe Auken og fortsætter:

– Men det nytter ikke noget, hvis EU vil spille en sikkerhedspolitisk rolle i bl.a. EUs nærområder, og det kan slet ikke nytte noget, hvis EU, som SF foreslår, skal gøre det på en helt anden måde end USAs krigs- og kanondiplomati.

– Skarp kontrol med våbenhandel er en helt central forudsætning for at gøre EU til en stærk og troværdig civil sikkerhedspolitisk aktør. Sådan som det er nu, risikerer EU selv både at smede og sælge de våben, der kan blive brugt mod demokrati og menneskerettigheder, anfører hun.

En af SFs absolutte mærkesager i arbejdet i Europa-Parlamentet er menneskerettigheder. Sagen om våbenhandel i og fra EUs medlemslande er derfor af stor vigtighed.

Margrete Auken mener dog, at det er vigtigt ikke kun at fokusere på de nye landes våbenlagre: – Nogle af dem, der tjener allerflest penge på våbenhandel, er de “gamle” EU medlemslande, udtaler hun. – Derfor er det vigtigt, at vi ikke glemmer dem i skrækken for, hvad de nye lande kan finde på.

Yderligere oplysninger på tlf. 33 37 44 01