Margrethe Auken: Spansk klima-kandidat farlig for EU’s klimakamp

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kontroversiel kandidat til posten som klima- og energikommissær var her til aften i høring i Europa-Parlamentets miljø- og energiudvalg. Margrethe Auken er rystet over hans opførsel, skriver hun i en pressemeddelelse onsdag aften. 

Miguel Arias Cañete er den spanske kandidat til klima- og energikommisær.

I den foregående Kommission var de to kommisoriater adskilte, og danske Connie Hedegaard bestred posten som klimakommissær.

Den spanske kandidat er meget omdiskuterede, da han har tætte bånd til olieindustrien, og derudover er kommet med uheldige udtalelser om kvinder.

Europa-Parlamentet skal godkende den nye Kommission. Der er igangsat en underskriftsindsamling for at få Parlamentet til at vende tommelfingeren nedad for Cañete. I skrivende stund (onsdag aften kl. 22.00) er der samlet 357.513 underskrifter, og dette antal vokser hastigt.

Se underskriftsindsamlingen her:

https://secure.avaaz.org/en/canete_climate_pa_eugen/?fpla

Margrethe Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, og medlem af Parlamentets miljø- og energiudvalg, er bestemt heller ikke tilfreds. Hun har offentligtgjort følgende pressemeddelelse:

“Cañete er farlig, slet og ret. Han nægtede gang på gang at svare på spørgsmålet om det ikke gør ham inhabil, at hans svoger fortsætter arbejdet som formand for hans eget olieselskab. Han opfylder alle kriterier for interessekonflikter, og når han derfor bevidst afviser og taler udenom, er han enten uvidende eller uhæderlig, farlig person at have i Kommissionen,” siger Margrete Auken.

Udover Cañetes åbenlyse forsøg på at føre medlemmerne i udvalget bag lyset, var hans svar på faglige spørgsmål meget ringe særligt på klimaområdet.

“Selvom Cañete løfterigt fortalte om sin fortid i de internationale klimaforhandlinger som spansk miljøminister, var hans indsigt pinligt mangelfuld. Hvis EU sender Cañete i front på klimaområdet, vil ingen af vores internationale forhandlingspartnere længere kunne tage EU seriøst – en ødelæggende bombe under klimaforhandlingerne,” siger Margrete Auken.

Cañete lovede at ville stå i spidsen for at udvikle det europæiske energimarked for at styrke energisikkerhed, vedvarende energi og energibesparelser. Men det er varm luft.

“Cañete modsatte sig ikke overhovedet da den spanske regering konsekvent afviklede støtten til vedvarende energi i Spanien. Det er håbløst naivt at fæste lid til hans løfter i dag. Jeg opfordrer alle medlemmer af parlamentet som har omsorg for klimaet at stemme imod ham,” siger Margrete Auken.