Af Jan Kjær
Engagement og forandring. Det er nøgleordene for Søren Hougaard, der fylder 60 søndag den 14. september 2014.
CV’et er langt og spækket med internationale poster:
Fire år som formand for Mellemfolkeligt Samvirke (MS), ti år som leder af 3F’s internationale udviklingsarbejde, fem år som chef for Dansk Røde Kors i Østafrika, tre år som kooperant for MS i Mozambique i kampen mod apartheid, tre år for det internationale bygningsarbejderforbund i Filippinerne, tre år for et dansk firma i Uganda – og et år som landbrugsmedhjælper i England.
En international karriere lå ellers ikke i kortene, da Søren Hougaard kom til verden d. 14. september 1954 på Nordfyn, hvor faderen var uddeler i Brugsen i Nørre Nærå og moderen ung pige i huset.
Da Søren var ti år flyttede familien til Herning. Moderen havde uddannet sig til lærer og fik job på heden.
Begivenhederne i 1960’erne gjorde stort indtryk på den unge Søren. Den nye rytmiske musik, Vietnam-krigen og mordet på Martin Luther King var med til at forme den store dreng.
Han blev politisk interesseret, og det betød, at man måtte involvere sig, sætte noget på spil. Han nægtede derfor at lade sig konfirmere, fordi præsten ikke ville tage afstand fra Vietnam-krigen. Det var ikke så almindeligt i Herning på den tid.
Påmønstrede Georg Stage
Søren Hougaard kastede sig ud i arbejdet i elevrådet, hvor han hurtigt blev formand. Skolesagerne blev ikke passet, og som15-årig blev Søren smidt ud af skolen og mønstrede ombord på skoleskibet Georg Stage.
I et halvt år sejlede han rundt i de danske farvande med afstikkere til England og Skotland. Det var kæft, trit og retning pædagogik.
Derefter kom han ud og tjene hos bønder nær Herning og omkring Norwich i England.
Den nye venstrefløj tiltrak Søren, og han blev faglig aktiv, bl.a. som formand for Faglig Ungdom i Herning.
Som 19-årig rykkede Søren teltpælene til København, hvor han sammen med Nørrebro beboeraktion var med til at besætte huse i 1974. Han begyndte som bygningsarbejder, og næsten fra dag ét var han tillidsmand og sjakformand.
Det er altid gået hurtigt for Søren Hougaard, og som 25-årig var han allerede familiefar med tre små børn.
“Det vil jeg ikke høre på”
Men den store verden trak. Han ville ud som u-landsfrivillig med Mellemfolkeligt Samvirke, men papirerne manglede. Han tog kloakmesteruddannelse og forskellige kurser og blev lærer på Arbejdsmarkedsuddannelserne.
I midten af 80’erne kom Søren igennem nåleøjet hos MS, og med familien drog han i 1987 til Mozambique for at arbejde som kooperant.
Det handlede om at hjælpe med genopbygningen af det store land i Sydøstafrika, som kun to år efter uafhængigheden var blevet ramt af en langvarig og blodig borgerkrig (1977-1992).
I Maputo kom familien til en bolig uden el og vand. De var lettere rystede over vilkårene og klagede deres nød til lederen af MS. Beskeden til Søren var klar: ”Det vil jeg ikke høre på. Jeg er interesseret i at vide, hvad du vil gøre i kampen mod apartheid.”
Det gjorde indtryk, og han kastede sig over byggeriet af huse og latriner for de fordrevne fra borgerkrigen mellem Frelimo og Renamo, sidstnævnte støttet af Sydafrika.
Allerede dengang var Søren noget af en iværksættertype. Han startede nye aktiviteter og skaffede på den måde endnu flere penge til udviklingsindsatsen. Øgenavnet ”projekthøkeren” hang ved Søren i Mozambique, hvor han og familien levede i tre år.
Uganda, Filippinerne og 3F
Næste udstationering hed Uganda, hvor Søren var med som medfølgende ægtefælle. Han brugte ikke tiden som hjemmegående husfar, men fik ansættelse i et dansk firma, som han i løbet af tre år fik solidt etableret i Uganda.
Derefter blev det til nogle år i Filippinerne, hvor han støttede det internationale bygningsarbejderforbund.
I 1997 startede Søren Hougaard som leder af 3F’s internationale udviklingsprogram. I løbet af de ti år, han stod i spidsen, blev det en af de større u-landsaktører i Danmark.
Professionaliseringen af arbejdet samtidig med fastholdelsen af de meget politiske målsætninger i 3F var en stadig udfordring i en tid, hvor civilsamfundets rolle i forandringsprocesser ikke var så moderne i det danske udenrigsministerium.
Sideløbende med arbejdet i 3F var Søren aktiv i Mellemfolkeligt Samvirke, hvor han sad i forretningsudvalg og styrelse i syv år.
Efter en periode, hvor bl.a. Christian Friis Bach var formand, blev der lagt op til at Pia Olsen Dyhr skulle vælges som ny formand for Mellemfolkeligt Samvirke.
Denne plan var foreningens generalforsamling dog ikke indstillet på at følge. Så derfor blev dagens fødselar bedt om at overtage posten som formand for den i dag 70-årige forening, der blev stiftet som Fredsvenners Hjælpearbejde i 1944 og fik sit nuv. navn i 1949.
Måtte træffe hårde beslutninger i MS
Det blev til fire år som formand i en tid med store forandringer, efter den nytiltrådte VK-regering besluttede at fratage Mellemfolkeligt Samvirke en stor del af organisationens offentlige bevillinger.
Dette krævede radikale ændringer i organisationen, hvor der skulle fyres, fokuseres og nytænkes. Det VAR voldsomt, og foreningens styrelse måtte tage svære beslutninger, som ikke altid vakte begejstring i sekretariatet.
Sørens sidste opgave i denne forandringsproces var at tilvejebringe generalforsamlingens principbeslutning om at indmelde sig i Action Aid. Det skete på generalforsamlingen i 2007, hvor han samtidig overlod formandsposten til Trine Pertou Mach.
Så var det tid at rejse ud igen. Denne gang med et job som Dansk Røde Kors Østafrika-chef med base i Uganda. Det blev til fem år som leder af Røde Kors’ aktiviteter i otte østafrikanske lande.
Det store internationale fokus på Østafrika gav muligheder for at udvikle og udbygge aktiviteterne betydeligt, hvilket resulterede i en flerdobling af aktiviteterne i løbet af de fem år, han ledede arbejdet.
Nu er det Dansk Folkehjælp
I dag arbejder Søren Hougaard som udviklingskonsulent for Dansk Folkehjælp, hvor opgaven er at sikre en både kvalitativ og kvantitativ udvikling af organisationens arbejde. En opgave, hvor succesen i høj grad skal læses i tal.
Solidaritet med de svageste har altid været vigtigt for ham, både i udlandet og i Danmark.
Derfor sætter han stor pris på Dansk Folkehjælps arbejde for socialt udsatte i Danmark, hvor han netop nu er i gang med at lægge fundamentet til et samarbejde mellem idrætsforeninger og sociale boligforeninger om at få socialt udsatte børn og unge ud af deres isolation.
Også på organisationens internationale arbejde sætter han fingeraftryk. Da supertyfonen Haiyan ramte Filippinerne den 7. november 2013, kunne han trække på sine gode netværk og dermed sikre, at Dansk Folkehjælp hurtigt kunne levere nødhjælp og rejse nødboliger.
Fejres om bord på gammel minestryger
På den private front bor fødselaren i Rørvig i en renoveret stråtækket ejendom fra år 1871. Sejlads med sin nyerhvervede båd og jobbet som morfar bliver der også tid til, selv om Søren konstant er på jagt efter nye projekter at sætte i værk.
Fødselsdagen fejres med familie og venner om bord på den gamle minestryger Marianne F. Og så skal gæsterne på omvisning på Kunstmuseet Malergaarden i Odsherred.
Jo, som sædvanlig skal der ske noget, når Søren er i nærheden. Også selv om man fylder 60.
Søren Hougaard har netop genoptaget sin tilknytning som blogger på U-landsnyt.dk.
Hans seneste blog findes på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/31/unge-danskere-i-krig-nogle-p-den-rigtige-side-andr
Jan Kjær er freelance journalist med u-landsforhold som speciale. Han er tillige formand for Nairobi-klubben, danske globale journalisters forening.
