DBU, der har lovet at arbejde for, at menneskerettigheder vil være en væsentlig del af kriterierne for udvælgelse af VM-værtsland, siger, at man vil afvente ansøgningen til FIFA.
Det bliver besluttet hvem der vinder retten til at afholde VM i 2026 i maj 2020.
Gode chancer men flere mangler
Marokko skal kæmpe mod et fælles bud fra favoritterne USA, Mexico og Canada. Marokko har tidligere forsøgt sig som VM-vært fire gange, uden held, og ifølge britiske Daily Telegraph, blev Marokko decideret snydt for at afholde VM i 2010, da man faktisk vandt afstemningen.
Desuden har Marokko siden været vært for FIFA Club World Cup i både 2013 og 2014, og ifølge en FIFA-rapport om Marokkos bud på VM i 2010, havde landet de påkrævede gode transport-, hotel og telekommunikationsforhold, samt gode finansielle forhold og interne sikkerhedssystemer.
Andre krav til at kunne afholde et VM i fodbold er dog at have fodboldstadions nok til de 48 deltagerlande med plads til mindst 40.000 tilskuere, samt et nyt krav fra sidste år om beskyttelse af menneskerettighederne, som også skal integreres i processen omkring bud og afholdelse af VM.
Og på disse to punkter halter Marokko efter.
Ondt i menneskerettighederne
Marokko har nemlig kun omkring otte stadions, der opfylder kravene. Og så ligger et af de stadions, der kapacitetsmæssigt er lige efter de otte, Stade Sheikh Mohamed Laghdaf med plads til 30.000 tilskuere, i El Aaiun i den marokkanske koloni Vestsahara.
Og godt nok betragter Marokko Vestsahara som marokkansk, og deres brug af koloniens resurser som legitim, men det gør resten af verden ikke.
Hvad menneskerettigheder angår, skriver Amnesty International i deres seneste årsrapport, at ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden i Marokko/Vestsahara er begrænset, at protester imod det marokkanske regime bliver opløst med vold og magt, og at regimet gør brug af tortur.
Freedom Houses seneste årsrapport rangerer Vestsahara som et af verdens allermest repressive lande, med en friheds-score på blot 4 ud af 100 (Saudi Arabien scorede til sammenligning 10 ud af 100).
Skærpede krav om menneskerettigheder
DBU indgik i 2015 en samarbejdsaftale med netop Amnesty International, hvor Amnesty skal briefe DBU om menneskerettighedsforholdene i værtslandene til blandt andet VM i fodbold.
”DBU vil arbejde for, at respekt for menneskerettigheder indgår som et væsentligt kriterium i udvælgelsen af værtslande … Hvis der er kritiske forhold, vil DBU bringe disse op i internationale fora (UEFA, FIFA mv.) samt overfor værtslandenes organisationer,” står der blandt andet i aftalen.
DBU-formand Jesper Møller har flere gange udtalt, at DBU vil lægge pres på værtslandet for VM i 2022, Qatar, efter at Amnesty International rapporterede om elendige arbejdsforhold på byggeriet af VM-stadions i landet. Dette gjorde man blandt andet under et besøg i Qatar sidste år.
Han har desuden udtalt, at DBU forventer ”at FIFA skærper kravene i de fremadrettede udbud til VM-værtskab.”
DBU afventer
Men hvad så med Marokko og 2026? Marokko er trods alt et land, der har opretholdt et brutalt kolonistyre i nabolandet Vestsahara siden 1975, og som ifølge DBUs samarbejdspartner, Amnesty International, og andre menneskerettighedsorganisationer, er et af verdens mest repressive og brutale torturstater?
Ja, processen omkring værtsskabet til VM i 2026 er simpelt hen ikke fremskreden nok, at DBU kan svare på dette, siger man.
”Vi kan ikke give en konkret kommentar i forhold til Marokko sådan uden videre,” udtaler kommunikationschef i DBU, Jakob Høyer.
”Formelt vil vi afvente en ansøgning til FIFA så vi har mest mulig viden tilgængeligt. Herefter vil vi – formentlig – søge råd hos Amnesty International, om netop at udveksle viden om menneskerettigheder i de lande, der søger VM-værtskab. Og med disse input, vil vi i DBU’s bestyrelse drøfte en holdning til et givent ansøgerland.”
Flotte ord
I Marokkos præsentation af sit VM-bud i 2010, beskrev man blandt andet hvordan et VM i Marokko kunne være med til at skabe udvikling og løfte Afrika som kontinent, i ambitionen om et Afrika uden krig og vold, og pandemiske sygdomme.
Men med koloniseringen af Vestsahara, og Marokkos vedvarende forsøg på at legitimere sit kolonistyre gennem handel, events som COP22 i Marrakesh og Crans Montana Forum, samt afholdelsen af den marokkanske pokalfinale i det besatte Vestsahara, klinger den slags retorik ærligt talt noget hult.
Forhåbentligt også for DBU, når der i deres aftale med Amnesty International står, at man vil ”undgå at dansk fodbold bidrager til propaganda.”
