Tidligere udenrigsminister, de Radikales udviklingspolitiske ordfører, Martin Lidegaard, foreslår et bredt og langsigtet, politisk kompromis om udviklingsbistandens størrelse, f.eks. på 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI).
Til gengæld skal udviklingsbistanden friholdes for at finansiere milliardudgifterne til at modtage flygtninge i Danmark.
Forslaget kom på et debatmøde i torsdags arrangeret af Danske Handicaporganisationer med de udviklingspolitiske ordførere for Venstre, Socialdemokraterne og Radikale.
Overskriften var den nye strategi for Danmarks udviklingspolitik, men det var de aktuelle besparelser på udviklingsbistanden, der kom til at dominere mødet, og som var baggrunden for Martin Lidegaards forslag.
”Det er næsten ikke til at bære at se alle de gode aktiviteter, der nu må lukke ned, og at vores bistandspct. har kurs mod sølle 0,4 pct., når vi renser den for udgifter til at modtage flygtninge. Det duer ikke, at bistanden ændrer sig ved hvert regeringsskifte, så lad os indgå et kompromis, hvor den bliver lavere, end mit parti ønsker, men højere end Venstres bud,” lød Martin Lidegaards opfordring til Venstres udviklingspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen.
Men hans kompromisvilje var til at overse: ”Vi tygger lige på det. Det skulle i givet fald være i forbindelse med finanslovsforhandlinger, så vi lægger det på hylden for nu.”
Venstre er heller ikke parat til at sætte loft over brugen af udviklingsbistand til at finansiere flygtningemodtagelse i Danmark. På et spørgsmål om dét fra chefkonsulent Marianne Frederiksen fra DH lød Michael Aastrup Jensens svar:
”Vi overholder OECD’s retningslinjer for asyludgifter. Det er jo ikke os, der bestemmer tilstrømningen af flygtninge, og derfor kan jeg ikke sætte en konkret grænse for, hvor meget flygtningeudgifterne må lægge beslag på af bistanden.”
Mette Gjerskov, udviklingspolitisk ordfører for Socialdemokraterne, kaldte det ”helt i hegnet”, at Danmark er gået hen og blevet den største modtager af dansk bistand.
”Det gør mig bekymret for den folkelige opbakning. For når vi bruger det, vi kalder udviklingsbistand, på flygtninge herhjemme, så snyder vi danskerne.”
38 pct. sparet på handicapområdet
”Hvordan kan Venstre forsvare, at Danmark som medunderskriver af FN’s Handicaporganisation med ét hug sparer 36 pct. på den del af udviklingsbistanden, som går via handicaporganisationerne. Det er jo bistand, der netop når ud til dem, der ikke kan flygte og må blive i de nærområder, I ellers snakker så meget om?” lød et spørgsmål fra Hans J. Møller, formand for Dansk Handicapforbunds Ulandsudvalg.
Michael Aastrup Jensen svarede, at handicaporganisationernes udviklingsarbejde rent faktisk er skåret med hele 38 pct., men antydede, at bedre tider kan være på vej:
”Besparelserne er en midlertidig ting. Vi gik til valg på, at vi ville skære i udviklingsbistanden, for politik er at prioritere. Jeg har været i Folketinget i 11 år, og det er endnu ikke lykkedes mig at finde et pengetræ i haven, så når vi vil noget nyt, må vi må finde pengene et sted. Det sagde vi før valget, og det gennemfører vi nu. Men når Peter Taksøe-Jensen, vores ambassadør i Indien, senest 1. maj har afleveret sin redegørelse med anbefalinger til den samlede danske udenrigspolitik, så skal vi have diskussionen om, hvordan den langsigtede strategi for dansk udviklingspolitik og -bistand skal se ud. Jeg kan og vil ikke love flere penge til alle. Men det arbejde, Danske Handicaporganisationer laver, er afgjort noget af det, jeg mener, vi skal prioritere. Lad os tage debatten efter 1. maj. Vi er ikke argument-resistente. Vi lytter gerne.”
