Kronprinsesse Mary gennemførte torsdag iført fuld beskyttelsesdragt en kontrolleret sprængning af en landmine i det nordlige Uganda, skriver flere nyhedsmedier.
Sprængningen foregik under opsyn af Danish Demining Group (DDG), der er en del af Dansk Flygtningehjælp.
Ud over gamle miner flyder området af ueksploderede mortergranater, raketdrevne granater, ammunition og små håndvåben efter mange års kampe mellem Ugandas regeringshær og oprørsbevægelsen Herrens Modstandshær (LRA).
Kronprinsessen besøgte også Pakwelo-skolen, hvor børnene bar T-shirts med teksterne: “Rør ikke” og “Fortæl dine forældre” samt billeder af bombetyper.
Kronprinsessen er protektor for Dansk Flygtningehjælp, der holder landsindsamling i november.
Læs også http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=16015&mode=Nyhed
og http://www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=15998&mode=Nyhed