Fattige landes problemer med at betale deres regninger til den globale medicinalindustri sætter i stigende omfang danske og udenlandske medicinalkoncerner under pres, skriver Berlingske Tidende i en artikelserie onsdag og torsdag.
Problemet er, at der er talrige eksempler på lande, som undlader at betale for den medicin, de modtager. Og uanset hvad selskaberne gør, bliver de sat skakmat. Deres medicin redder liv. Standser de leverancerne på grund af manglende betalinger, vil utallige patienter dø.
Omvendt kan selskaberne ikke fortsætte leverancerne i al evighed. Blive de ved trods manglende penge på bordet, kommer befolkningen i det fattige land til at leve på virksomhedens nåde.
Administrerende direktør for Leo Pharma, Danmarks tredjestørste medinalproducent, erkender dilemmaet, og siger til Berlingskes Morten Crone, at “det er helt sikkert, at hvis vi valgte at standse forsyningerne til et land, der ikke kan betale sine regninger, vil vores omdømme og dermed også vores forretning blive ødelagt”.
Fattige lande aftager i stor udstrækning billig kopimedicin. Men det er ikke al medicin, der kan skaffes i kopiform. Derfor mener Dansk Røde Kors, at medicinproducenter med monopollignende status har et særligt ansvar overfor fattige lande.
– Sådanne selskaber har et særligt ansvar for, at deres lægemidler er tilgængelige og til at betale, siger sundhedsrådgiver i Dansk Røde Kors, Jytte Roswall, og fortsætter: – Det vil være katastrofalt og uanstændigt at trække sig ud af et marked, hvis der opstår problemer med betalingerne.
I Berlingske Tidende torsdag siger koncernchef i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, at “jeg har principielt det problem med at forære medicin væk, at hvis noget er gratis, så opstår der ikke respekt om det gode, som medicin er”. Han lægger til:
– Vi er nødt til som minimum at få dækket vore omkostninger. At give medicin væk, kan jeg ikke se er bæredygtigt.. Derfor gør vi myndighederne (i modtagerlandet, red.) klart, at vi ikke kan strække kreditterne i al evighed. Jo længere vi strækker os.., desto mere bliver patienternes situation vores ansvar. Vi risikerer at få en langsigtet social forpligtelse i de lande, og det er ikke vores ansvar. Det er og bliver de lokale myndigheders, siger han til Berlingske.
Verdens 49 fattigste lande kan købe insulin mod sukkersyge hos Novo Nordisk til 20 procent af gennemsnitsprisen i Vesten. Det sker i programmet “Right Pricing”, der er sat i søen for at give de fattigste lande en chance for at købe moderne insulin, dvs ikke-svinebaseret, til deres befolkninger. Samtidig begrænser det problemet med dårlige betalere.
Læs Morten Crones artikelserie i Berlingske Tidende.
