I årevis har man brugt u-landsbistand til at betale for at modtage asylsøgere. Men fra 2015 er u-landsmidlerne ikke kun brugt på modtagelsen, men også til de udgifter, som kommunerne har til flygtninge, der har fået midlertidig opholdstilladelse.
Denne budgetmanøvre har betydet, at mens man i 2014 anvendte 20 millioner bistandskroner til kommunernes indsats, steg tallet i 2015 til 800 millioner og i 2016 ventes beløbet at stige til 1,3 milliarder kr.
Socialdemokraterne har i over et halvt år forsøgt at få svar på, hvordan V-regeringen formåede at betale en langt større del af flygtningeregningen med u-landsbistand, end SR-regeringen gjorde.
”Vi kan ikke forstå forskellen. Men vi har gang på gang fået at vide, at der ikke er ændret på opgørelsesmetoden. Derfor bliver vi nødt til finde ud af, om regeringen har photoshoppet med de her tal og misinformeret Folketinget. Hvis de har det, er det en meget alvorlig sag,” siger Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, til altinget.
Før 2015 betalte udviklingsbistanden kun for folk, der venter på at få asyl, og kvoteflygtninge, som Danmark modtager ca. 500 af årligt.
Men med udvidelsen til samtlige flygtninge sendte man regningen for op imod titusindvis af flygtninge videre til bistanden.
U-landsbistanden forventes i 2016 at betale ca. 4,5 milliarder kroner til asyl- og flygtningeområdet – eller 1/3 af den samlede bistand, der med regeringens omfattende besparelser er den laveste i årtier.
“Det må være Finansministeriet, der har skåret igennem, fordi man manglede penge,” siger DIIS-forsker Adam Moe Fejerskov til altinget.
