Det skriver det franske medie, France Football, ifølge BT onsdag.
Den 26-årige fodbold-elegantier skabte furore, da han i weekenden ankom i Gabon – en tidligere fransk koloni – som gæst af præsident Ali Bongo.
Her var Messi med til at lægge grundstenen til et nyt stadion ved byen Port-Gentil.
Men Barcelona-angriberen, der netop nu afventer en retssag for påstået skattesnyd i Spanien, hjalp også med at åbne en restaurant ejet af Bongo-familien, og dermed støtte præsidentens korruptions-beskyldte regime.
Præsident Ali Bongo (56) afviser beskyldningerne om penge under bordet og siger, at han aftalte mødet med Messi flere år tilbage.
Stenrig familie
Fransk politi kontrollerer rutinemæssigt beskyldningerne om korruption mod Bongo-familien, der ejer omkring 39 ejendomme i Frankrig.
Ali Bongo Ondimba bliver beskyldt for at have plyndret det rige olieland og fifle med tallene til de demokratiske præsidentvalg for at beholde magten.
I en rapport fra Power Index står der, at Bongo-familien angiveligt har skimmet 25 procent af olienationens samlede bruttonationalprodukt.
I 1999 fandt senatet i USA i en undersøgelse frem til, at Ali Bongo havde 130 millioner dollars – 887 millioner kroner – stående på sin bankkonto hos Citibank, alle fra Gabons statskasse.
Ali Bongo tjente ifølge rapporten angiveligt op mod 50 millioner euro – 375 millioner kroner – om året fra landets olieselskaber.
Han er søn af landets enevældige hersker, Omar Bongo, der var præsident fra uafhængigheden i 1967 til sin død i oktober 2009.
Læs mere om Ali Bongo på Wikipedia