Mellemøst-kender fylder 60

Redaktionen

Direktør Ole Munch, Risskov, fylder 60 år onsdag den 19. november.

Ole Munch, der er direktør for selskaberne Borum Industri A/S og KVM Industrimaskiner A/S, har i 17 år været bestyrelsesformand for Dansk Industris OPEC- og Mellemøstklub med 200 førende danske virksomheder som medlemmer. Målsætningen er forøget salg til Mellemøsten og hans egne fabrikker, der fremstiller vejstribemaskiner og asfaltanlæg, eksporterer i stor stil til regionens forskellige lande, skiver Dagbladet Børsen i sin fødselsdagsomtale.

Ole Munch sidder som bestyrelsesmedlem i Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet i Odense. Han er desuden udnævnt til Honorær Konsul for Sultanatet Oman på spidsen af Den arabiske Halvø. Konsulatet i Århus-forstaden Risskov er ansvarlig for alle legaliseringer af eksportdokumenter fra Danmark til Oman samt for udstedelse af rejsevisa.