Menneskenes Danida

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Anmeldelse af Jørgen Harboe

Eks-diplomaten Klaus Winkel fortæller Danidas historie – og sin egen – i ny stor bog, lige fra den spæde begyndelse i 1960erne og frem til Anders Fogh Rasmussens velforståede egeninteresse. 

Danida er en god historie og samtidig næsten historieløs.

Danidas tilværelse dækker en periode, hvor dansk udenrigspolitik fik et markant islæt af altruisme: Vi skulle ikke bare hjælpe os selv i den store verden, men især gøre noget for at hjælpe fattige mennesker i fattige lande.

Det skift trak en masse spændende danskere til Danida, der blev katalysator for en ny forståelse af Danmarks rolle i verden.

Men næsten ingen af aktørerne har fortalt deres historie, og Danida selv har bogstaveligt talt slettet sin hukommelse: Brændt en del af sine arkiver og nedlagt sit bibliotek. Derfor truslen om historietab.

Af samme grund er det meget, meget velkomment, at diplomaten og bistandsmanden Klaus Winkel (født 1939) har begavet os alle sammen med bogen ’UDVIKLING – OM DANMARKS BISTAND’, der først og fremmest er et gedigent stykke selvbiografi om Winkels liv i Danida fra 1966 til ca. 2004.

Fynd og lune – og antallet af vinduer ud mod vandet

Vi møder de mennesker, han samarbejdede med, og følger via hans karriere hele Danidas udviklingshistorie.

Lige fra den spæde begyndelse til tiden med og efter Fogh Rasmussen, hvor grundtanken, at “hjælpe fattige mennesker i fattige lande” fortoner sig og bliver erstattet af det klassiske danske udenrigspolitiske grundtema: Velforstået egeninteresse.

Klaus Winkel trækker perspektiverne op i bogens sidste del, der tematiserer de spørgsmål, “selvbiografien” gennemløber kronologisk.

Winkels bog er skrevet med fynd og lune.

Forfatteren fortæller om Per Hækkerup, at han lærte sine embedsmænd at sætte punktummer. Den lære har Winkel taget til sig og givet os en læseværdig tekst.

Humoren gennemsyrer hele beretningen, som f.eks. hvor Winkel beskriver udenrigsministeriets udflytning til Asiatisk Plads i 1980, hvor embedsmændenes rang og status afspejlede sig i antallet af vinduer i deres respektive kontorer og af, om de fik havneudsigt eller ej.

Ministeren fik en hel korridor fuld af vinduer, der vendte ud mod vandet. De ydmyge arbejdsbier fik kun to, der vendte den gale vej. De skulle bestille noget og ikke forfalde til dvælende vindueskiggeri.  

Dansk udviklingspolitik og menneskene bag

Dansk udviklingspolitik er først og fremmest embedsmændenes værk, og Winkels beskrivelse dækker en kongerække af institutionens første chefer: Mogens Boserup, H.E. Kastoft, Wilhelm Ulrichsen, Mogens Isaksen o.s.v.

Men også en lang række af sagsbehandlerne i andet og tredje geled: Kaj Baagø, Ebbe Schiøler, Kika Mølgaard og mange flere.

Dansk udviklingspolitik er og var menneskeværk, og bogens store fortjeneste er, at vi møder mange at de mennesker, der skabte den, ikke mindst Klaus Winkel selv, naturligvis.

Her er det dog en svaghed, at Winkel lidt for ofte anonymiserer de personer, han er kritisk overfor. Det giver huller i hans historieskrivning og vi må gætte – eller google – for at få det hele med.

Gid nogen turde tage bladet helt fra munden uden den diplomatiske sordin!

En mere usynlig bistand

Klaus Winkel er helt tydeligt ingen ven af den drejning, Danida har taget i de seneste årtier.

Personalereduktioner og omlægninger fra projekter til sektorprogrambistand og generel budgetstøtte har svækket såvel fattigdomsorienteringen som bistandsstyringen og gjort bistanden usynlig i den danske befolknings bevidsthed, skriver han.

Det samme gælder omlægningen af Danidas blad Udvikling til et globaliseringsmagasin og især afskaffelsen af Danidas trykte årsberetning. I stedet har vi fået en hjemmeside, som selv bistandsmanden Winkel har svært ved at finde hoved og hale på!

Winkel siger, at det har bidraget til Danidas historieløshed, at vi ikke længere har den gamle trykte beretnings tabeller over udviklingen i dansk bistand fra den tidligste begyndelse til i dag.

Alt i alt en god gedigen bog, skrevet af et engageret menneske, der fortæller Danidas omskiftelige historie på en engagerende måde.

Om bogen

Klaus Winkel: UDVIKLING – OM DANMARKS BISTAND

256 sider, illustreret.

299 kr. (Politiken PLUS pris 189 kr.)  

Forlaget Frydenlund.

Læs mere

Om forfatteren

Klaus Winkel (75) blev cand.polit. i 1965.

Han har arbejdet 36 år i Danida og beskæftiget sig med næsten alle sider af dansk udviklingsbistand, både som udsendt i tropisk Afrika, som kontorchef i udenrigsministeriet og censor ved bl.a. udviklingstudier på Roskilde Universitet (RUC).

Se mere i telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-05-04/klaus-winkel-et-kig-tilbage-i-danidas-historie

Winkel har tidligere skrevet bøgerne “Hvorfor er det så svært for Afrika” (2007) og “Danskere i tropisk Afrika. Fra slavehandler til bistandsarbejder” (2010).  

Han deltager i bistandsdebatten og er bl.a. fast blogger her på U-landsnyt.dk – se http://www.u-landsnyt.dk/blog/34/u-landsforskning

Og har optrådt som anmelder – her af ambassadør Henning Kjeldgaards bog “Aktiv udenrigspolitik” i telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/28-11-12/kjeldgaards-nye-bog-indsigt-og-engagement-med-et-g

Om anmelderen

Journalist og forfatter Jørgen Harboe har beskæftiget sig med dansk og international bistand i årtier og er en af de mest erfarne og vidende herhjemme på området.

Han er fast blogger her på U-landsnyt.dk – se http://www.u-landsnyt.dk/blog/7/gode-r-d-til-martin-lidegaard