Menneskeretsforkæmpere fra Gaza besøger Danmark

Redaktionen

Israel har siden krigen i januar nægtet Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) indrejse i Gaza, hvor RCT i snart 15 år har samarbejdet med menneskerettighedsorganisationen Gaza Community Mental Health Programme (GCMHP).

I stedet kommer en delegation fra GCMHP nu til Danmark med aktiv hjælp fra det danske udenrigsministerium, skriver RCT i en pressemelding torsdag.

I dagene 20-26. juli besøger Dr. Ahmad Tawahina, der er psykolog og daglig leder af GCMHP, regnskabschef Yousef Ghazali og program officer Barbara Celinsky, RCT for bl.a. at arbejde på at styrke den finansielle afrapportering.

Besøget i Danmark gennemføres med hjælp fra det danske udenrigsministerium, hvor den danske konsul i Cairo afhenter og bringer RCT’s gæster til grænsen ved Gaza.

Besøget betyder også en mulighed for at høre Ahmad Tawahinas mening om f.eks.

· situationen i Gaza under den israelske blokade,
· GCMHPs arbejde med traumatiserede, herunder især børn, i Gaza
· de aktuelle rapporter – senest fra soldaterorganisationen Breaking the Silence – om menneskeretskrænkelser under Israels angreb ind i Gaza

Yderligere oplysninger hos advocacykoordinator Tue Magnussen mobil 22 44 43 95 eller programme manager Søs Nissen, RCT tlf. 33 76 06 00 eller mobil 30 62 44 23