Miljøråd fylder rundt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Inge-Marie Lorenzen, miljøråd ved den danske ambassade i Kairo, fylder 50 onsdag den 4. august.

Miljøpolitik, både nationalt og internationalt, har været hendes arbejdsfelt i snart en snes år, skriver Berlingske Tidende tirsdag. I 1990 rejste hun således til Indonesiens hovedstad, Djakarta, og senere til Bangkok, hvor hun hos FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, blev ansvarlig for et regionalt landbrugsprogram.

Efter en årrække i Miljøstyrelsen skiftede Inge-Marie Lorenzen i 1999 til udenrigstjenesten og blev miljøråd ved den danske ambassade i Kuala Lumpur i Malaysia. Her støttede hun med sin administrative og organisationsmæssige ekspertise de malaysiske beslutningstagere ved udformningen af miljøpolitiske handlingsplaner.

I 2003 kaldte en ny jobudfordring i Mellemøsten, hvor hun i Egypten blev miljøråd ved ambassaden i Kairo. Udfordringerne i denne lokalitet er kolossale for den ærkedanske internationalist, som ifølge Berlingske tegner en fornem profil for Danmarks miljøbistandsindsats.