Verdens fattigste kontinent mister hvert år mere kapital end der kommer til kontinentet, og disse outflows af kapital er enorme. Rapporten Honest Account har estimeret, at afrikanske lande modtager $162 mia. i 2015 primært i form af lån, bistand og personlige pengeoverførsler fra resten af verden.
I samme periode mistede regionen $203 mia. gennem multinationale virksomheders illegale overførsler til skattely eller gennem omkostninger forårsaget af omverdenen. Dette fører til, at de 47 lande i Afrika mister vigtig kapital, som kunne være brugt på at bekæmpe fattigdom og opbygge landenes økonomier.
Honest Account-rapporten blev offentliggjort i onsdags og er resultatet af et samarbejde mellem en gruppe britiske og afrikanske kampagne-grupper såsom Global Justice Now, Jubilee Debt Campaign, Health Poverty Action og Uganda Debt Network. Med rapporten ønsker gruppen at markere at dem, der påstår at hjælpe Afrika skal gentænke deres rolle. Den britiske regering modtager skarp kritik i rapporten grundet dennes særlige ansvar som i forbindelse med involvering af skattely.
Aisha Dodwell fra Global Justice Now udtaler i forbindelse med rapporten: “There’s such a powerful narrative in western societies that Africa is poor and that it needs our help. This research shows that what African countries really need is for the rest of the world to stop systematically looting them. While the form of colonial plunder may have changed over time, its basic nature remains unchanged.”
Hovedfaktorerne, der bidrager til ulighed er unfair gældstilbagebetalinger og multinationale virksomheder, som gemmer overskud gennem diverse skattely og korruption. Afrikanske regeringer modtog i 2015 $32 mia. i lån men betalte mere end halvdelen i gældsrente, hvilket oftest fører til stigende gæld i de udsatte lande. Jubilee Debt Campaign, som er en af grupperne bag rapporten har lavet denne interaktive oversigt over hvor meget gæld, verdens lande har: http://jubileedebt.org.uk/countries
Rapporten Honest Account, som er lavet af NGO’er har modtaget kritik fra bl.a. Centre for Global Development, en udviklingstænketank, hvor forsker Maya Forstater udtaler, at rapporten fejler med hensyn til at give et meningsfyldt overblik over situationen. Andre har også kritiseret metodologien bag rapporten, især når det kommer til udregningerne af inflows og outflows af kapital. Dog er er der bred enighed om, at rapporten sætter fokus på en lang række altafgørende problemer for de afrikanske landes økonomi såsom problemer med især skattely, men også skovfældninger, overfiskeri og omkostningerne ved at tilpasse sig klimaforandringer.
Ifølge andre tidligere estimater fra tænketanken Global Financial Integrity (GFI) voksede ulovlige finansielle overførsler fra udviklingslande med gennemsnitligt mellem 8,5%-10,1% årligt i perioden 2005 og 2014.
Dette er især finansielle overførsler i forbindelse med skatteunddragelse af større multinationale virksomheder, hvor udviklingslande går glip af enorme summer af mulige skatteindtægter.
Når man ser på størrelsen af handel, så rammer effekten af de ulovlige finansielle outflows regionen syd for Sahara hårdest, mens det totalt set er langt større beløb, der gør sig gældende i Asien, når det gælder de ulovlige finansielle outflows. Disse outflows nåede globalt set op over $600 mia. ved Global Financial Integrity’s mest konservative estimat i 2014. I værste fald er tallet nærmere $1000 mia., som regeringer går glip af og som kunne være brugt på at bekæmpe fattigdom.