Mindeord om redaktør Lars Christensen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Niels Tofte, generalsekretær i CARE Danmark, skriver mindeord om redaktør Lars Christensen i januar-udgaven af det elektroniske nyhedsbrev, care-e-nyt.

Lars Christensen, redaktør, Brønshøj, 52 år, er død efter lang tids sygdom.

Vi har alt for tidligt mistet en god ven og kollega.

Lars tog en uddannelse som lærer, men det blev det humanitære arbejde og miljøet der kom til at optage hans professionelle liv. Først i WWF og siden i Amnesty International. De seneste 6 år var han med til at opbygge CARE Danmarks informationsarbejde.

Han havde en sjælden evne, der gjorde ham i stand til at beskrive vanskelige problemstillinger på en positiv og engagerende måde. Det var uanset om stoffet var komplicerede organisatoriske sager eller personlige historier fra u-landenes ofte utroligt barske hverdag.

Lars formåede altid at holde fast i visionerne og samtidig arbejde med en dyb respekt for stoffet og for sine kolleger. Lars var god til at lytte, varm og altid parat til at hjælpe. Det gjorde ham til en både loyal og meget vellidt kollega.

Trods svær sygdom insisterede Lars lige til det sidste på at komme på arbejde og være med til at løse opgaver sammen med sine kolleger. Det var med til at holde modet oppe.

Vore tanker går også til Larses kone og datter, der har støttet ham igennem hans sygdom.

Lars efterlader både betydeligt varigt minde i CARE og et tomrum. Han vil blive savnet.