Våbenhvilemission i Sri Lanka lukker og slukker med en rapport, der siger: ’Mission Accomplished’.
Jørgen Harboe var udsendt til Sri Lanka i 2003 og har læst rapporten om fredsarbejdet på den store ø ved Indiens fod, der før hed Ceylon.
Af Jørgen Harboe
(artikel i IHB-Nyt, nr. 3, september 2011)
Hele 322 nordiske observatører, heraf 62 danske, samarbejdede i perioden 2002-2008 om at overvåge en stadig mere skrøbelig våbenhvile i borgerkrigen i Sri Lanka.
Sri Lanka Monitoring Mission (SLMM), som det hed, var etableret af Norge, der spillede en særdeles aktiv rolle som mægler mellem De tamilske tigre og regeringen i Colombo.
I 2002 lykkedes det at forhandle en våbenhvileaftale på plads, og den fik SLMM til opgave at overvåge, mens Norge fortsatte bestræbelserne på at mægle en varig fred i stand.
Det sidste lykkedes ikke. I 2008 ophørte SLMM, og året efter nedkæmpede Sri Lankas hær ’Tigrene’ i et blodigt slutspil.
‘The SLMM Report 2002–2008’ er udgivet af den norske regering, der selv beskriver den som den ‘endelige og fuldstændige fortælling’ om SLMM.
Rapporten er skrevet af tidligere ledere af SLMM, og den er ikke en egentlig evaluering, men har til formål at dokumentere erfaringerne, så de kan bruges i lignende indsatser i fremtiden.
Rapporten konkluderer, at de nordiske observatører udførte dét, de var sat til. Men det centrale spørgsmål, om de kunne have gjort mere for at hindre katastrofen, rummer rapporten kun antydninger af svar på.
TIDLIG OPTIMISME HOLDT IKKE
SLMM havde tre hovedfunktioner: overvågning, kontakt (liaison) og rapportering. SLMM varetog alle tre opgaver i hele perioden, men under voksende vanskeligheder.
De første år, 2002-2004, var præget af optimisme. Begge de stridende parter støttede SLMM og den norske mægler. De bestræbte sig på at leve op til aftalen og skabe resultater til glæde for befolkningen.
Men i 2005-2006 voksede den militære og politiske spænding, SLMM blev mødt med stigende mistro; observatørerne blev afskåret fra konfliktområder og udsat for direkte trusler – somme tider på livet. I 2007 var landet igen i borgerkrig, selv om våbenhvileaftalen på papiret var i kraft til årets udgang.
Overvågningen var baseret på feltobservationer. Målet var i starten at hjælpe parterne med at overholde aftalens bestemmelser. Gjorde de det ikke, udstedte SLMM offentlige erklæringer.
Fra 2004 blev SLMM’s rolle gradvist reduceret. SLMM indskrænkede sig stort set til at verificere brud på aftalen, og i 2007 var SLMM nærmest henvist til at følge den generelle nedsmeltning på anden hånd.
Rapporten konkluderer, at SLMM havde en stor del af æren for den afspænding, der prægede perioden frem til 2005. Observatørerne tog imod over 13,000 klager, især fra civile, og konfronterede parterne med dem.
Arbejdet med at formidle kontakt foregik både lokalt og centralt og bidrog de første år til, at parterne overholdt de konkrete bestemmelser i våbenhvilen. Især lokalt havde SLMM’s observatører held med at samle parterne og løse problemer i fællesskab. Over 23.000 møder blev det til ifølge rapporten.
DET HELE TOPPEDE I 2005
Aktiviteten toppede i 2005, da spændingen allerede var skærpet, og møderne ebbede først ud i 2007, da borgerkrigen vendte tilbage for fuld styrke.
SLMM rapporterede løbende til den norske mæglingsmission, til parterne og til offentligheden. Rapporteringen fik voksende betydning, da spændingen tog til, og det blev vanskeligt at få adgang til konfliktområdet.
Informationerne var vigtige for den norske mægler og hele fredsprocessen, hedder det i rapporten, der også konkluderer, at SLMM bidrog til afspænding, og til at civilbefolkningen i de første år opnåede ”væsentlige fredsdividender og lettelser i dagliglivet, ikke mindst fordi veje blev åbnet og transportrestriktioner lettet”.
“I en periode frem til 2004-2005 førte dette til generel økonomisk vækst”, anføres det. Rapporten tilføjer, at sikkerhedssituationen også blev forbedret: ”Dette skyldtes først og fremmest parternes samarbejdsvilje, men SLMM hjalp som formidler,” hedder det.
Andre siger, at SLMM forhindrede vold, reddede mange menneskeliv og i det hele taget var “et vellykket men ikke perfekt eksperiment med våbenhvileovervågning”.
TIGRE PÅ TERRORLISTEN
Alligevel gik det gruelig galt med våbenhvilen! Ifølge rapporten først og fremmest fordi parterne mod slutningen negligerede både den og SLMM. De ville løse konflikten militært!
Det var bestemt ikke SLMM’s skyld, siger rapporten og peger på en række årsager: Sri Lanka fik i 2004-05 en ny regering, der hellere ville nedkæmpe Tigrene end forhandle med dem. Det spillede også ind, at EU i 2006 satte De tamilske tigre på sin terrorliste til trods for, at SLMM – spagt – indvendte, at det ville skade den vaklende våbenhvile.
Beslutningen førte da også til, at Tigrene nægtede at garantere sikkerheden for observatører fra EU-landene Danmark, Sverige og Finland med det resultat, at de måtte rejse hjem, og SLMM blev svækket.
I januar 2008 opsagde Colombo-regeringen formelt våbenhvilen og sendte resten af SLMM på porten.
BRUG FOR AT LÆRE AF SLMM
Men kunne SLMM have gjort mere for at støtte den norske fredsmission? Det får vi kun lidt at vide om.
SLMM’s sidste chef, den norske eks-generalmajor Lars J. Sølvbjerg, peger på, at SLMM-observatørerne manglede de forudsætninger, soldater har, når de sendes i krig, og som er afgørende for, om et felttog lykkes: Års uddannelse og en solid hjemmebase!
Rapporten fremhæver Sverige som det land, der gjorde mest for at forberede sine SLMM-observatører. Inden udsendelsen fik svenskerne tre dages kursus i sikkerhed, kommunikation, kulturforskelle, førstehjælp, krisestyring og information om Sri Lanka og SLMM.
Den svenske bistandsorganisation SIDA leverede desuden bøger og artikler om landet. Viden om konflikten blev anset for essentiel, og de kommende observatører gennemgik sprogtests, sundhedstests og psykologiske prøver.
Mens missionen stod på, besøgte SIDA endvidere de udsendte mindst en gang om året, og SIDA havde et hold af krisepsykologer i beredskab. Alle hjemvendte var gennem 2-3 dages debriefing og afleverede en hjemsendelsesrapport.
“DANSKE PENSIONISTER”
Om de danske observatører noterer rapporten, at de blev rekrutteret fra IHB’s pulje af folk med blandet international erfaring. ”De fleste er pensionister,” hedder det.
De danske observatører var i snit de ældste i SLMM og havde alle været gennem et generelt 2 ½ dages grundkursus og et 4 ½ dages sikkerhedskursus. Derudover blev de briefet om missionen både hjemme og i Sri Lanka.
Sølvbjerg citeres også for et synspunkt om, at selve SLMM’s konstruktion svækkede missionens evne til at reagere effektivt under de stærkt ændrede vilkår fra 2002 til 2007. SLMM som sådan var frit i luften svævende.
Pengene til missionen kom fra de nordiske lande, missionen var en del af det norske mæglingsinitiativ og chefen udnævnt af den norske regering.
Ikke desto mindre var chefen i princippet uafhængig. Det var op til ham at fortolke våbenhvileaftalen, og han havde kun sin egen autoritet at holde sig til ifølge SLMM’s mandat. Det var fastlagt ved våbenhvileaftalen i 2002 og kunne kun ændres, hvis der var enighed om det.
’THE SLMM REPORT 2002-2008’ er på 236 sider. Den er redigeret og udgivet af SLMM og finansieret af den norske regering. En trykt udgave bliver sendt til alle eks-observatører, men den kan også downloades fra www.slmm-history.info
FAKTA
Kronologi
* 2002 Våbenhvile på Sri Lanka – SLMM oprettes med observatører fra alle nordiske lande.
* 2003 Danida åbner bistandsmission for at hjælpe parterne med genopbygning i krigszonen.
* 2006 EU sætter De tamilske tigre på terrorliste – SLMM-observatører fra EU-landene Danmark, Sverige og Finland trækkes hjem – Den danske bistandsmission lukker igen.
* 2008 Sri Lankas regering ophæver våbenhvilen – SLMM lukker og slukker.
Statistik
* 6 års våbenhvileovervågning
* 322 observatører – heraf 62 danske fra IHB, udsendt 6-12 måneder
* Missionens pris: 350 mio. NOK.
* Dansk bidrag: 11 mio. NOK til SLMM’s fællesudgifter og 39 mio. DKK til de danske observatører.
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren efter indhentet tilladelse hos IHB-Nyts redaktion.
Se også
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/12-09-11/udenrigsministeriet-vi-har-laert-af-vabenhvilemiss
————–
Jørgen Harboe er journalist og forfatter. Han var aktiv IHB-er (medlem af Udenrigsministeriets Internationale Humanitære Beredskab) fra starten i 1994 til 2006.
Harboe var bl.a. menneskeretsobservatør i Rwanda i Centralafrika og valgobservatør i Bosnien, Palæstina, Niger og Bangladesh. Udstationeret i Kilinocchi i 2003 som SLMM-kontakt til De tamilske tigre.
