Af Johanne Mygind (KVINFO)
Aktivisten Mariam Kirollos har fået nok. Hun vil ikke passivt se til, når hun udsættes for seksuel chikane. “Sidste gang, der var én af de her fjolser, som begyndte at genere mig, blev jeg så vred, at jeg tog mine sko af og hamrede løs på hans taxa, mens jeg råbte og skreg”, fortæller hun.
“Han kørte væk med det samme, mens jeg løb efter hans bil. Den slags mænd er jo kujoner”, beretter Mariam Kirollos.
Hun arbejder for græsrodsorganisationen OpAntiSH [Operation Anti-Sexual Harrassment/Assault, red.], som forsøger at forhindre seksuel vold og voldtægt i Kairo.
“Hvis jeg får stjålet en pung, vil folk gøre alt for at hjælpe mig, men hvis jeg bliver udsat for et voldtægts-forsøg, vil de bare gå forbi. Attituden er, at det er kvindens egen skyld, at hun har bragt sig i den situation”, sigerr Mariam Kirollos.
Hun organiserer nu aktivister, som skal forhindre seksuelle overgreb under de store demonstrationer, som har præget Kairo de seneste år.
“Vi bliver nødt til at handle, ellers ender vi med at sidde derhjemme. Det vil jeg ikke være med til. Kairos gader er også mine”.
Trussel mod kvinders bevægelsesfrihed – Egypten i bunden
Egyptens kaotiske politiske situation har betydet en voldsom opblomstring af voldtægter og generel seksuel chikane.
I en rapport fra november 2013, der undersøger kvinders situation i den arabiske verden, lå Egypten i bunden blandt 22 arabiske lande bl.a. på grund af den stigende seksuelle chikane og vold.
“Kvinders bevægelsesfrihed er truet i Egypten. I de sidste årtier har vi set mere og mere seksuel vold og chikane i Kairos gader, men efter revolutionen har det nået ekstreme højder”, siger Hind Ahmed Zaki, som skriver ph.d. om kvinders politiske deltagelse i Mellemøsten på University of Washington.
“Jeg har veninder, som ikke længere kan lide at gå på gaden. Det er også et spørgsmål om kvinders adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og det politiske liv”.
“For tiden leder jeg et projekt, hvor vi uddanner unge kvinder og mænd i feminisme og kønsbevidsthed, men det er svært at overbevise deres forældre om, at de skal tage alene ind til Kairo”, fortsætter Hind Ahmed Zaki.
“Forsvind fra det offentlige rum”
Hun ser den stigende seksuelle vold som en konsekvens af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og i det politiske liv:
“Vi plejede at leve i et samfund, hvor kvinder holdt sig i privatsfæren, og det offentlige rum var helt domineret af mænd. Den tradition har været under opløsning i de sidste årtier, og det bedste bevis var det store antal af kvindelige demonstranter på Tahrirpladsen”.
“Det er jo en positiv forandring, men det sker ikke uden stor modstand. Et af de værste symptomer er den stigende seksuelle vold. Det er blevet kulturelt acceptabelt at udsætte kvinder for seksuel chikane. Det er en måde at sige: »Forsvind ud af det offentlige rum«,” siger Hind Ahmed Zaki.
Voldtægt som politisk våben
Den generelle attitude er blevet kraftigt forværret af de gentagne tilfælde af voldtægter under de store demonstrationer omkring Tahrirpladsen.
Her har man igen og igen dokumenteret, at kvindelige demonstranter risikerer seksuelle overgreb og voldtægt.
“Vi kalder det »circles of hell«, hvor kvindelige demonstranter bliver fanget i midten af en cirkel af tilskuere, som bare vokser og vokser. Enkelte forsøger at komme kvinden til undsætning, men de fleste opmuntrer voldtægten eller forsøger i hvert fald at få et glimt af kvindens krop”, siger Mariam Kirollos fra OpAntiSH.
Hala Kamal leder Women and Memory Forum, en NGO af akademikere der indsamler beretninger fra de kvindelige demonstranter på Tahrirpladsen.
Aviserne “kalder os ludere”
Hun mener, at der er tale om organiseret politisk vold.
“Tidligere var det sådan, at kvinder blev brugt i demonstrationer for at forhindre vold. Vi blev brugt som et skjold, for vi vidste, at politiet ikke ville røre kvinder. I dag er det helt modsat”.
“Overgreb på kvinder bliver brugt taktisk for at knække modstanden mod regimet. Politiet griber ikke ind, når kvinderne bliver overfaldet, og dermed bliver der sendt et stærkt signal. Seksuelle overgreb er ok,« fortæller Hala Kamal.
Det har været stort set umuligt at få de egyptiske domstole til at acceptere sager om voldtægter, ligesom politiet nægter at eftersøge sagerne.
Til kvindesagsforkæmpernes store frustration bliver voldtægtssagerne brugt i medierne til at svække demonstranternes rygte.
“Så skriver aviserne, at voldtægtsofret var en luder, og at demonstrationerne var et orgie for umoralske mænd og kvinder. På den måde bliver disse sager brugt til at undergrave demonstrationernes legitimitet”, vurderer Mariam Kirollos.
Bodyguards under demonstrationer
Læs videre på
http://www.womendialogue.org/da/magazine/egyptens-gader-er-ogsaa-mine
Kilde: Seneste nyhedsbrev fra KVINFO fredag med artikel fra KVINFOs magasin WomenDialogue
