Ministeren for vandressourcer i Bangladesh, Hafizuddin Ahmed, ankom i weekenden til Indien for at førre samtaler med regeringsrepræsentanter om de kontroversielle indiske planer om at omdirigere adskillige floder væk fra Bangladesh og til vandhungrende tørre områder af Indien.
Bangladesh har opfordret inderne til at opgive det storstilede projekt og bl.a. fremført, at det kan lede til en miljøkatastrofe, rapporterer BBC Online.
Indien har erklæret, at man arbejder med planer, der vil sikre, at hele projektet til 100 milliarder dollars (647 mia. kr.) kan stå færdigt i år 2016.
Projektet går ud på at forbinde 30 større floder og omdirigere deres vandstrøm fra Indiens regnfulde nordøst til tørre områder i landets sydvestlige del. Her har langvarige tørkeperioder ramt bønderne hårdt.