Til september 2015 forlader Mogens Lykketoft stillingen som formand for Folketinget til fordel for leder af FN’s Generalforsamling i New York. Han har et klart bud på, hvordan FN skal tackle fremtidens udfordringer.
”Vi kan ikke fortsætte i samme bane, som vi tidligere har gjort. Ikke fortsætte ud af den gamle vej. Vi er nødt til at satse på helt nye markeder og en helt ny omfordeling af verdens ressourcer,” siger Mogens Lykketoft, der i weekenden deltog på årets Folkemøde på Bornholm.
Han mener, at det i høj grad er op til medlemslandene at gøre noget ved den nuværende udvikling.
”De kan ikke bare skrive under på internationale aftaler, uden at de efterfølgende overholder dem. De bliver også nødt til at gøre noget ved det de skriver under på,” siger han.
Nye mål skal være mere ambitiøse
FN’s årtusindmål udløber i år og ifølge Mogens Lykketoft er en stor del af målene blevet opnået. Men de gamle mål satte i høj grad fokus på udvikling i verdens fattigste lande, hvor de nye mål inkluderer både alle FN’s medlemslande.
”Man fik halveret antallet af verdens fattigste, med de første mål. Det var det vigtigste mål og det blev opnået inden 2015,” siger han.
Med de nye FN mål kommer målsætningerne til at blive langt mere brede og ambitiøse.
De 17 nye mål og flere delmål vil i højere grad sætte fokus på klima og social lighed.
”Med de nye mål får vi et mere sammenhængende bud på, hvordan man kan bekæmpe fattigdom og stadig skabe en bærdygtig fremtid for vores børn. Vi har kun en planet, og hvis vi kun forlader os på markedskræfterne eller på teknologien alene, kommer vi ikke til at undgå den store klimakatastrofe,” siger Mogens Lykketoft.
”FN skal indtage en ny rolle. Vi kan ikke fortsætte med den vækstmodel, vi førhen har praktiseret, hvis verden befolkning skal være opnå tilfredsstillende levevilkår,” siger han
Omfordeling af verdens ressourcer
Lighed er en stor del af de nye mål. Ifølge Mogens Lykketoft befinder størstedelen af verdens fattige ikke længere i de fattigste lande. De befinder sig i lande med enorm ulighed. Der handler FN’s lighedsmål ikke om, at alle jordens beboere skal have lige meget, men lige muligheder.
”Vi taler ikke om lighed, som om at alle skal have det præcis samme rådighedsbeløb. Det handler om, at vi omfordeler så meget, at alle verdens borgere skal have råd til sundhedspleje og skolegang,” siger han.
”Vi får kun bekæmpet fattigdom, hvis vi for udryddet den ulighed der er helt grotesk. Kina er et godt eksempel på et enormt ulige samfund. Her har vi kæmpe forskel på rig og fattig,”
Han sætter også en finger på at WTO ikke har levet op til sit ansvar for at skabe fri handel verdens lande imellem. Fri handel er blevet afløst af, at rige lande laver frihandelsaftaler uden om de fattige lande.
”Det er en central målsætning, at vi bliver nødt til at inddrage alle i den frie handel,” siger Mogens Lykketoft.
Kineserne kan vise klimavejen
Kina har gennemgået en industrialisering i løbet af de sidste årtier, som Vesten var trehundrede år om. Og det med store omkostninger for miljøet. Mogens Lykketoft ser Kina som et eksempel på, hvordan et land bliver nødt til at gøre noget ved sit klimaaftryk. Noget som landet lige nu er meget opsat på at gøre noget ved.
”Folk i de kinesiske byer føler, at de er ved at blive kvalt i smog. Lige nu er Kina den største bidrager til jordens ødelæggelse, og det indrømmer de,” siger han.
Både Kina og USA ligger dog op til meget ambitiøse klimamål i de kommende klimaforhandlinger i Paris. Men det handler om landenes egne ønsker om at overholde de internationale love, hvilket FN ifølge Mogens Lykketoft skal hjælpe med at føre ud i livet.
”Kina er eksemplet på, at hvis vi fortsætter ud af den vej smadrer vi vores miljø. Vi bliver bragt ud i nogle økologiske situationer, der bliver uoprettelige. Miljøkonsekvenserne bliver for store at overskue. Det ved kineserne udmærket,” siger han.
