MS: Danmark bør hjælpe flere flygtninge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En online underskriftindsamling skal være med til at mobilisere danskernes solidaritet og lægge pres på politikerne forud for Folketingets åbning.

Det er Mellemfolkeligt Samvirke, der står bag underskriftindsamlingen, som er sat i værk samtidig med, at Europa oplever den største flygtningekrise i nyere tid.

”Hundredtusinder af mennesker flygter fra krige, vi selv har spillet en rolle i. De er nu på vej mod Europa i håb om at vi kan hjælpe dem. Eftertiden vil dømme os hårdt på de valg, vi foretager i dag,” siger Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde, Helle Munk Ravnborg, i en pressemeddelelse.

Ekstraordinær akut situation

Med underskrifterne vil Mellemfolkeligt Samvirke opfordre regeringen til at øge støtten til nærområdeindsatsen for de syriske flygtninge, der opholder sig i Syriens nabolande.

Samtidig skal regeringen melde ud, at Danmark er klar til at modtage flere flygtninge her og nu.

”Vi løser ikke problemerne ved at lukke os om os selv. I stedet skal regeringen melde ud, at Danmark er klar til at modtage flere flygtninge i lyset af den ekstraordinært, akutte situation, og vi skal samarbejde med resten af EU-landene om modtagelse og retfærdig fordeling af flygtningene,” siger hun, velvidende, at der ingen lette løsninger er på de store udfordringer og deres langsigtede følgevirkninger.

”Situationen understreger endnu engang, hvor kortsigtet det er, at regeringen vil spare på udviklingsbistanden. Det er jo netop gennem det langsigtede udviklingsarbejde, at vi kan sikre hjælpen til nærområderne og forebygge, at folk bliver så desperate, at de ender med at forlade deres hjem og flygte til Europa.”

Find underskriftindsamlingen her