Bragt i Kristeligt Dagblad den 25. februar og gengivet fra Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside, www.ms.dk
KENYA: Den nuværende kenyanske regering blev valgt på et løfte om “Nul tolerance over for korruption”, men virkeligheden ser anderledes ud i det afrikanske land.
Af Søren Hougaard
Den 500 km lange vej fra Isiolo til Moyale i det nordøstlige Kenya er blevet asfalteret 2 gange – på papiret – i praksis er der og har der altid været en hullet jordvej. Under Daniel Arap Moi, Kenyas tidligere præsident og diktator, var landet verdenskendt for korruption. Derfor var “Nul tolerance overfor korruption” en af den nuværende regerings hovedløfter ved valget i 2002.
Umiddelbart efter valget blev løftet honoreret med en række initiativer. Den nye regering nedsatte en anti-korruptions Komite, som skulle undersøge og afprøve alle kendte sager om korruption, den igangsatte en ánti-korruptions kampagne og præsident Kibaki udpegede en ny departementschef, en tidligere lokal leder af Transparency International, hvis eneste ansvarsområde var bekæmpelse af korruption.
Kenyanerne lavede civile ulydighedsaktioner ved at “arrestere” buschauffører og politibetjente, der krævede bestikkelse for at udføre det arbejde, de allerede var betalt for. Og donorerne, som over en 10-årig periode havde boykottet samarbejdet med den kenyanske regering, vendte tilbage med dyre løfter om bistand til staten.
Men som dagene gik og blev til år, begyndte utålmodigheden at melde sig. Afsigelser af domme i de store korruptionsskandaler under det tidligere styre lod vente på sig, og nye sager om korruption i den siddende regering blev offentliggjort i pressen.
Det hele kulminerede for 3 uger siden, da Storbritanniens ambassadør, Sir Edward Clay, stillede spørgsmål ved regeringens oprigtighed i at bekæmpe korruptionen ved at præsentere 20 sager i den siddende regering.
Sagerne omfatter bl.a. indkøb af en militær flåde, som reelt er gamle skibe fra Spanien, der er blevet malet i navy-farver og tilført militærgrej, militære køretøjer, som aldrig er leveret og veje som er asfalteret med alt for tynd asfalt eller slet ingen.
Sir Edward Clays anklage udløste en sand storm på regeringen. Og forsiderne på landets aviser har siden været fyldt med krav om en ærlig kamp mod korruption.
Synkront med den britiske ambassadørs kritik meldte departementschefen med ansvar for korruption sin afgang. I forbindelse med sin ansættelse havde han erklæret, at han ville tage sin afgang, hvis arbejdsbetingelserne gjorde ham ude af stand til at vise resultater i løbet af en 2-årig periode. Departementschefens afgang blev af pressen og befolkningen læst som en bekræftelse på regeringens uvilje til at bekæmpe korruption.
Regeringen gik til modangreb ved at hævde, at den britiske – og i øvrigt også den danske – ambassadør blot var sur, fordi de seneste store kontrakter var gået til “nye” lande som Spanien, Kina og Indien – og ikke som vanligt til den tidligere kolonimagt og en gammel ven.
Modangrebet vandt hverken gehør i den kenyanske presse eller i befolkningen. Man krævede, at Kibaki afsatte de ministre og embedsmænd, som havde været involveret i de 20 korruptionsskandaler. Svaret fra præsidenten var en mindre regeringsrokade og fyring af et par embedsmænd. Men befolkningen og civilsamfundet er endnu ikke tilfreds.
Hver onsdag siden den 2. februar har folk fra 20 civilsamfundsorganisationer samlet sig til en fredelig demonstration foran parlamentet. Deres budskab er enkelt. De accepterer ikke regeringens bedrag og kræver, at præsidenten sætter en stopper for korruptionen.
Kampen mod korruption vil aldrig lykkes uden et stærkt og kritisk civilsamfund.
– Da vi fik den ny regering, var alle begejstrede, for vi fik en regering bestående af folk fra oppositionen og civilsamfundet – folk som havde agiteret for forandring, fortæller Elkanah Odembo, som er chef for Ufadhili, en af Mellemfolkeligt Samvirkes partnerorganisationer i Kenya.
Men ifølge Elkanah Odembo var det en fejlprioritering, da de fleste internationale donorer i 2002 valgte at målrette deres bistand ensidigt til regeringen: – Donorerne skulle ikke lægge alle deres æg i én kurv. En stat er en stat, og den vil altid beskytte sine egne såvel som den politiske elites interesser.
Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya spiller en væsentlig rolle i kampen mod korruption bl.a. gennem implementeringen af den officielle danske bistand til demokrati og god regeringsførelse (inklusive anti-korruption). Det er vigtigt arbejde. Vigtigt, fordi korruption er en helt grundlæggende barriere mod udvikling og altid går værst udover de fattigste.
Søren Hougaard er formand for Mellemfolkeligt Samvirke og oplevede den seneste politiske udvikling i Kenya i forbindelse med MS-Kenyas årsmøde 9.-13. februar.