MS: Kenyas politiske ledere må træde i karakter

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

De politiske ledere i Kenya har ansvaret for den voldelige optrapning i konflikten i Kenya og må derfor samarbejde om at standse volden inden det eskalerer yderligere, siger Mellemfolkeligt Samvirke i en presseudtalelse mandag.

I weekenden forstærkedes det etniske element i konflikten efter præsidentvalget 27. december. Mellem 50 og 100 blev dræbt I Rift Valley.

Volden i byerne Nakuru og Naivasha havde karakter af hævn for drab, fordrivelser og ildspåsættelser andre steder i landet tidligere på måneden. Weekendens overgreb blev hævnet i løbet af mandagen flere andre steder.

Urolighederne finder sted, mens FNs tidl. generalsekretær, Kofi Annan, søger at mægle i krisen og nå frem til en politisk løsning.

Mellemfolkeligt Samvirke mener det er essentielt, at de 2 politiske ledere tager ansvar for at få løst konflikten.

Raila Odinga og Mwai Kibaki bør udsende en fælles appel om fred til det kenyanske folk. I appellen skal må de love at finde en politisk løsning på problemerne og samtidig opfordre de rivaliserende stammer til at holde fred, mens forhandlingerne står på.

Det internationale samfund herunder den Afrikanske Union må optrappe presset på de politiske ledere i Kenya om at stoppe volden og finde en politisk løsning.

Yderligere oplysninger hos Frans Mikael Jansen, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke, Mobil: 20 28 08 44 og Anne C. Hoff, landedirektør for MS Kenya, Mobil: 00254 724 255 480