MS: Kold skulder til besøgende unge fra Mellemøsten på Viby Bakke

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Ikke alle dialoger og møder under Next Stop Danmark-kampagnen var lette. Det er besøget den 23. marts på Jyllands-Posten i Viby ved Århus et eksempel på

Af Jan Kjær,
nyhedsredaktør Mellemfolkeligt Samvirke
30. marts 2006

Det er et af Next Stop Danmarks absolutte højdepunkter: Mødet med Jyllands-Posten. Forventningerne hos de 42 unge muslimer er enorme. Meget få har fået adgang til avisens hellige haller i Viby ved Århus i sagen om de omstridte 12 tegninger af Muhammed.

Det er en svær dialog. Det kan ingen være i tvivl om. Ikke kun for Jyllands-Posten, der med tegningerne har bragt sig i globalt fokus. Også de 42 unge deltagerne har det underligt med at aflægge besøg på avisen, der har vanæret profeten og oprørt millioner af muslimer verden over.

For at give dialogen de bedst mulige vækstbetingelser er mødet aftalt uden presse, og alle deltagere må højt og helligt love, at der er tale om et lukket møde.

Men………
“De lyttede ikke, og de svarede ikke. Vi har ikke opnået noget som helst”. Sådan lyder de unge muslimers prompte reaktioner efter de 2 timers ophold på avisen.

Skuffelsen er udtalt. Der bliver aldrig tale om den ønskede ligeværdige dialog. Deltagerne føler sig talt ned til af avisen. Som om de skal belæres. Som om de som unge ikke har noget at byde på.

Mødet, der skulle være historisk, ender med at blive ligegyldigt og uden reelt indhold. Der er stor enighed hos de unge om, at holdningen hos avisen er arrogant.

Nogle af de unge deltagere stiller sig kortvarigt op på fortovet uden for Jyllands-Posten med et lille banner og synger sange til ære for profeten Muhammed. Det giver luft efter det skuffende møde.

Checkourwebsite.com

Langsomt løfter stemningen sig i bussen på vej tilbage til Krogerup Højskole. Vreden og skuffelsen afløses igen af latter. Der er masser af jokes omkring Jyllandspostens standardsvar på alle svære spørgsmål: Check our website.

“Check our website” bliver for Next Stop Danmark deltagerne symbolet på den til tider manglende evne til at ville lytte til den anden part i Muhammed-sagen og blot bevidstløst gentage egne synspunkter.

Hver gang de 3 magiske ord nævnes, knækker de unge muslimer sammen af grin.
På den måde får frustrationerne ikke overtaget, når dialogen bliver svær.

Kilde: www.ms.dk