Den nye frivilligpulje har 100.000 kroner til uddeling det første år. Alle grupper af frivillige, uanset alder, køn og baggrund kan søge om støtte til projekter, skriver MS i en pressemeddelelse.
Formålet med Frivilligpuljen er at støtte bevægelser, initiativer, debatter og aktioner, der sætter social og økonomisk ulighed på dagsordenen. Desuden skal puljen fremme et dynamisk aktivistisk miljø og især give unge mulighed for at udtrykke deres engagement og bud på forandringer. Puljen administreres af frivillige fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Puljen støtter ikke enkeltpersoner, kun grupper og det er en fordel hvis man har ideer, der forgår uden for København. Der er løbende ansøgningsfrist.
Læs mere om frivilligpuljen her
Spørgsmål og forslag til puljen sendes til [email protected]