MS sætter fokus på Kenya i årets landsindsamling, der er rykket frem til maj

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Mellemfolkeligt Samvirke har i år rykket sin landsindsamling frem fra december til søndag den 18. maj. Overskuddet går til det kommende freds- og forsoningsarbejde i Kenya, skriver organisationen i en pressemelding torsdag.

FNs fhv- generalsekretær Kofi Annan har netop oplyst, at Kenyas politiske ledere er enedes om at danne en koalitionsregering for at gøre en ende på den politiske krise i det østafrikanske land.

– Det er fantastisk positivt, at de 2 parter – regeringen og oppositionen – nu har indgået en aftale. Vi håber den kommende tid bliver brugt på de nødvendige politiske og økonomiske reformer – og på at genoprette tilliden til det demokratiske system, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Frans Mikael Jansen.

Han fortsætter:

– Det er en stor og vigtig opgave for Mellemfolkeligt Samvirke og vore partnere at genforene de kræfter, som har været i strid under de seneste måneders konflikt. Det er afgørende, at civilsamfundet tager opgaven særdeles alvorligt det kommende år – og dermed arbejder aktivt på at forebygge vold i Kenya.

– Vi er vi allerede i gang med at forberede landsindsamlingen den 18. maj, hvor vi netop sætter fokus på fred og forsoningsarbejdet i Kenya, siger Frans Mikael Jansen.

Yderligere oplysninger og kommentarer til den politiske situation i Kenya hos Mellemfolkeligt Samvirkes landechef, Anne Hoff, tlf.: 00254 724255480