MS starter program i Sydsudan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Henriette Winther
artikel på websitet ms.dk

Med felttasken over skulderen rejste Mellemfolkeligt Samvirkes mangeårige medarbejder, Lars Anderskouv, søndag (16.03) ”hjem” til Sydsudan.

I det krigshærgede land med 2 millioner hjemstavnsfordrevne er der stærkt brug for fredsbevarende initiativer. Derfor opretter Mellemfolkeligt Samvirke et feltkontor i det sydlige Sudan for at deltage i arbejdet med at genopbygge landet indefra med økonomisk rygstød fra Danida.

Netop Lars Anderskouv har specielle forudsætninger for succes i Sudan med sin nye 3-årige kontrakt som landechef i bagagen.

Her var han leder for det første Danida-støttede udviklingsprojekt med en dansk NGO nogensinde, da han i 1977 rejste ud for Spejderbevægelsen for at opbygge en lederuddannelse i landet.

Projektet blev en succes til efterfølgelse, og med Lars Anderskouv som mentor gennemførte den sudanesiske spejderbevægelse lederuddannelse i stort set alle distrikter i Sudan i de efterfølgende 6 år.

Derfor har Anderskouv rejst i både de nordlige og sydlige regioner og kender derfor bedre end de fleste de indre spændinger i mellem landets etniske og religiøse grupper.

Byen Yei, som ligger i det sydlige Sudan tæt på grænsen til Uganda, skal være udgangspunkt for Mellemfolkeligt Samvirkes aktiviteter.

Selv om Lars Anderskouv elsker både opera og teater, er det ikke de finkulturelle tilbud, der lokker i Yei. Faktisk er 5 gadelamper på “Freedom Square” stoltheden blandt byens ca. 50.000 indbyggere. Derfor lå i-poden helt sikkert i tasken hos den 61-årige cand.mag., da han steg om bord i flyveren.

Blå bog: Lars Anderskouv

1965 Student Esbjerg Statsskole
1977-83 projektleder i Sudan for Spejderbevægelsen i det første egentlige Danida-støttede NGO-projekt
1979 Cand.mag. i samfundsfag og geografi
1984-85 Underviser på Esbjerg Gymnasium
1985-91 koordinatorassistent og senere landedirektør for Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia
1991-95 arbejder med programudvikling i International afdeling i Danmark
1995-01 landedirektør for Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda
2001–08 policy-medarbejder for Mellemfolkelig Samvirke i Danmark
2008- Igangsætter af nyt MS-kontor i Sydsudan