DR dokumentaren “Den bitre smag af te” viste onsdag aften en række horrible forhold i te-produktionen bl.a. på Sri Lanka og i Kenya, hedder det i en presseudtalelse torsdag fra Mellemfolkeligt Samvirke, en af de danske NGOer, der er repræsenteret i Max Havelaar Danmarks bestyrelse.
Stærkt udmattende arbejdsbetingelser, brud på lønmodtagerrettigheder og kummerlige boligforhold. De forhold, som te-plukkerne bydes, er ikke værdige, hvad end de foregår på en konventionel te-plantage eller på en fairtrade-plantage.
– Fattige mennesker har ingen alternativer. Det er dem, fairtrade-mærket skal gavne. Max Havelaar må stramme op i kontrollen af te-plantager, så forbrugere og ikke mindst te-plukkerne fremover har en garanti for, at fairtrade-te skaber forbedringer i fattige menneskers liv, anfører Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
Mellemfolkeligt Samvirke er en af organisationerne bag Max Haavelar Danmark. Efter TV-udsendelsen “Den bitre smag af te” har Max Havelaar sagt, at man nu vil foretage uanmeldte kontrolbesøg. Den linje – og gerne flere tiltag for at skærpe kontrollen – bakker Mellemfolkeligt Samvirke 100 pct. op om, hedder det.
Frank Mikael Jansen:
– Udsendelsen giver et klart billede af, hvordan kyniske pengemænd spekulerer i at udnytte fattige mennesker uvidenhed. Det er disse mekanismer, Max Havelaar kæmper for at ændre – og Mellemfolkeligt Samvirke støtter dette arbejde fuldt ud. Fremover skal vi fortsætte – og øge – købet af fairtrade-te samtidig med, at Max Havelaar garanterer skærpet kontrol.
– Det vil gavne te-plukkerne. De konventionelle te-plantager har vi ikke adgang til, men Max Havelaar har adgang til fairtrade-plantagerne.
TV-udsendelsen viser den mørke side af globaliseringen. Multinationale firmaer som Lipton og Unilever, der får deres te fra konventionelle plantager, lever ikke op til deres sociale ansvar og er med til at holde folk i fattigdom og udsætte dem for helbredsskadelige forhold. Derfor er køb af te fra fairtrade-plantager stadig en god mulighed for at presse på for at opnå forbedrede forhold.
Samtidigt viser dokumentaren, at selve ejerforholdet omkring te-produktion er problematisk. Hvorfor er det ikke te-plukkerne selv, der ejer jorden? Te-plukkernes manglende (med-)ejerskab betyder, at overskuddet fra produktionen ikke kommer lokalsamfundet til gavn.
Dette er en grundlæggende forskel fra eksempelvis fairtrade-kaffekooperativerne i Mellemamerika, hvor jorden er ejet af bønderne selv.
På den måde illustrerer dokumentaren også, at fattiges manglende adgang til jord er den helt store udfordring i forbindelse med langsigtet bekæmpelse af fattigdom i verdens u-lande, slutter Mellemfolkeligt Samvirke.
Kilde: www.ms.dk
