MS: Zimbabwes regering vil øge kontrol med NGOer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Zimbabwes NGOer (ikke-statslige organisationer) modtog i maj et bekymrende brev fra regeringen i Harare, der lægger op til en stramning af NGO-lovgivningen, og hvor det tidligere oppositionsparti MDC er med som forslagsstiller.

Forslaget vil kunne ramme mange af Mellemfolkeligt Samvirkes partnerorganisationer hårdt, fremgår det af det seneste elektroniske MS-nyhedsbrev udsendt torsdag.

Kontrol, overvågning og mistænksomhed. De 3 ord sammenfatter regeringens forhold til en stor del af civilsamfundet i Zimbabwe – især NGOer. Og hvis ikke NGOerne havde problemer nok som det er, så ser det faktisk ud til, at det snart kan blive værre, hedder det.

For selv om man måske skulle tro, at samlingsregeringen mellem det tidligere oppositionsparti MDC og Mugabes Zanu-PF ville have løsnet jerngrebet om NGOerne en smule, så ser det nu ud til, at det modsatte kan blive tilfældet.

Indtil videre har de fleste NGOer kunne deles op i 2 typer organisationer, nemlig dels såkaldte “Trusts”, dels “Private Voluntary Organisations” (PVO).

Organisationer registreret som PVOer er underlagt mest kontrol. De skal registrere sig under det ministerium, der bedst afspejler deres arbejde, og de skal aflevere månedlige rapporter om deres aktiviteter og detaljerede budgetter med indtægtskilder, og hvad pengene bliver brugt til.

De skal aflevere en komplet liste over ansatte, bestyrelsesmedlemmer og modtagere af deres ydelser. Og så skal deres registrering fornys regelmæssigt.

Lov med mange tilføjelser

Selve PVO-loven er fra 1967, men der er et hav af tilføjelser, der stort set alle har haft til formål at øge kontrollen med NGOer. Seneste tilføjelse er fra 2007.

Hvis en NGO ikke opnår registrering som PVO, forventes det, at den ophører med at arbejde. Og hvis NGOens aktiviteter alligevel fortsætter, kan de ansatte blive fængslet, og NGOen blive pålagt bøder.

Hvis en organisation derimod registrerer sig som en Trust, er den underlagt langt mindre kontrol – men har samtidig mindre råderum.

For organisationer der arbejder indenfor følsomme områder – f.eks. menneskerettigheder, regeringsførelse, demokrati og fredsskabelse – er det meget svært, for ikke at sige umuligt, at blive registreret som PVO.

Disse organisationer er derfor stort set alle registreret som Trusts. Og det er dette smuthul, regeringen nu forsøger at lukke. Ifølge Fambai Ngirande , der er talsmand for NGO-paraplyorganisationen NANGO, er det et forsøg på yderligere at blande sig i menneskerettighedsorganisationernes arbejde..

Bag forslaget står justitsminister Patrick Chinamasa – en af høgene hos Zanu-PF. Men hvad der er mere overraskende er, at den anden minister bag forslaget er arbejdsmarkeds- og socialminister Paurina Mpariwa fra det tidligere oppositionsparti MDC.

Genregistrering

De har foreslået den samme tilføjelse til 2 love. Den ene er PVO-loven og den anden Deeds Registrations-loven, som er den lov, organisationer registrerer sig som Trusts under.

Den foreslåede tilføjelse går kort ud på, at alle organisationer, der vil registrere sig som Trusts, også skal være registreret som PVO’er. Hvis forslaget bliver godkendt i parlamentet, kan en organisation altså først blive registreret som Trust, når den er registreret som PVO.

Det betyder, at organisationer registrerede som Trusts nu skal registrere sig som PVOer – og hvordan det vil gå, kan man kun spå om.

MS-Zimbabwes arbejde er koncentreret om de mest sensitive områder – demokrati, konflikthåndtering regeringsførelse og menneskerettigheder. Det betyder, at stort set alle MS-Zimbabwes partnerorganisationer afspejler disse emner – og derfor er registrerede som Trusts, bl.a. Zimbabwe Peace Project.

Forslaget kan i den yderste konsekvens betyde, at 90 pct. af MS-Zimbabwes partnere må minimere deres aktiviteter, så længe registreringsprocessen står på – op til 2 år – og i værste fald lukke. Så vil MS stå tilbage med to-tre partnere mod de nuværende ca. 20 partnere.

MS-Zimbabwes landedirektør: “alarmerende”

MS-Zimbabwes landedirektør Philemon Jazi fortæller, at civilsamfundet kæmper hårdt for at få forkastet forslaget. Men der er usikkerhed om mulighederne – ikke mindst fordi en MDC-minister står som den ene af forslagsstillerne:

”Det er ikke den store overraskelse, at Zanu-PF vil øge kontrollen med civilsamfundet. Det rigtig alarmerende er, at den ene af de to ministre bag forslaget faktisk er fra det tidligere oppositionsparti MDC, siger Jazi og uddyber:

– Umiddelbart ville jeg tro, at MDC ville forkaste forslaget i parlamentet, hvor de har flertal, men det lader ikke til, at vi kan være sikre på det. I så fald skal vi sætte vores lid til, at Zanu-PF-parlamentsmedlemmer stemmer mod forslaget, og den løsning er jeg ikke tryg ved. Vores håb er nu at prøve at få forkastet forslaget, inden det kommer til afstemning i parlamentet.

En kommentator på avisen Financial Gazette peger på det ulogiske i forslagets timing, når Zimbabwes regering samtidig prøver at få donorlande til at sende flere penge til Zimbabwe, bl.a. via NGOer i landet.

En anden kommentator i samme avis peger på, at bortførelsen og retssagen mod menneskeretsaktivisten Jestina Mukoko var et andet slag i samme krig, som forslaget er en del af.

På den ene side er det positivt, at regeringen – i dette tilfælde Zanu-PF – ikke havde held med sin voldelige taktik.

Udelukke civilsamfundet fra forfatningsproces?

Desuden arbejder civilsamfundet på en reform af Zimbabwes forfatning. Den nuværende forfatning – Lancaster-aftalen – er i princippet en forældet forfatning, der var skræddersyet til overgangsfasen fra det tidligere Rhodesia til Zimbabwe, dengang de hvide kolonister måtte overgive magten til landets flertal.

I den politiske aftale, der ligger til grund for den nuværende samlingsregering, står der, at en ny forfatning skal udfærdiges på baggrund af det zimbabweanske folks ønsker. Og her spiller civilsamfundet en vigtig rolle.

Det nye lovforslag vil givetvis ramme dele af civilsamfundet og besværliggøre mange NGOers arbejde – ikke mindst med at informere folk om deres rettigheder i en ny forfatning. Forslaget bliver derfor også set som et forsøg på at kapre forfatnings-reformprocessen og udelukke størstedelen af civilsamfundet.

Selv om det ikke er sikkert, at forslaget bliver godkendt, er alene dets fremsættelse et ildevarslende signal fra den nye samlingsregering.

Kilde: www.ms.dk