Denne reporter mødte Dalai Lama for 9 siden i Dharamshala i Indien og beretter her om lørdagens gensyn med Tibets åndelige og politiske leder i København
Af Poul Struve Nielsen
journalist med speciale i sydasiatiske forhold
Det er ikke nemt at holde styr på Hans Hellighed af Tibet.
Da Dalai Lama forlod Hotel D’Angleterre på Kongens Nytorv efter pressekonferencen under sit Danmarksbesøg lørdag formiddag, smilede den lille orangeklædte munk hele vejen gennem myretuen af pressefotografer, sympatisører og sikkerhedsfolk, mens han hilste på og vinkede til alle omkring sig.
Traditionen tro har han med sin blotte tilstedeværelse skabt voldsom furore: Hvad skal den danske statsminister kalde sit møde med ham? Er det privat eller officielt? Uanset hvad skaber det polemik med både kineserne, pressen og oppositionen.
Det gjorde det også, da Dalai Lama besøgte Danmark i 2000 og flygtigt mødtes med dav. statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i lufthavnen.
Forinden havde jeg som Sydasien-korrespondent for Berlingske Tidende interviewet Dalai Lama i hans kontor i Dharamshala, og stillet ham spørgsmålet om, hvorfor der altid er så meget ballade uanset, hvor han rejser hen.
Han slog en høj latter op og morede sig over, at kineserne tror, han holder politiske forhandlinger, der udgør en trussel mod Kina, for ”vi taler da om alt muligt andet”.
Under pressemødet i København var han inde på det samme og fortalte en anekdote om en ven, der havde spurgt ham, hvorfor kineserne var så bange for ham. – På grund af mine horn, svarede Dalai lama og stangede med hænderne som den store Bukke Bruse.
Han er en sympatisk, karismatisk og meget humoristisk leder. Men i mødelokalet på D’Angleterre viste karakteren af spørgsmålene med alt tydelighed, hvor kompleks en person, vi har med at gøre.
Og hvor svært det er at holde styr på og forstå, hvilken rolle, det lige er, han spiller, denne buddhistiske religiøse leder for tibetanerne, der også har en fortid som Tibets øverste politiske leder og er eksilregeringens stemme overfor tibetanerne og omverdenen.
En journalist præsenterede sig fra TV 2 og fortalte, at hun arbejdede med et program om lykke. Kunne Dalai Lama fortælle, hvordan danskerne blev mest lykkelige?
Dernæst kom der spørgsmål om Tibet og Kina, og selvfølgelig om, hvad han talte med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om. – Mit besøg er ikke politisk, men spirituelt og uddannelsesmæssigt, svarede han.
Den greb Ekstra Bladet og spurgte til, om han så havde lært statsministeren noget, set i lyset af, at han står midt en bilagssag og endda er blevet politianmeldt af en nordsjællandsk borgmester fra den konservative regeringspartner for fusk.
Et svært spørgsmål, men Dalai Lama mestrer diplomatiets svære kunst og svarede, at hvis statsministeren har gjort noget forkert eller ulovligt, er det pressens vigtige opgave at fortælle om det.
– Det kan den frit gøre i Danmark, og det er fordelen ved et frit og åbent samfund lød det. Hermed fik han markeret, at Kina er et lukket samfund, hvor pressen ikke kan skrive frit.
På et spørgsmål om de kuldsejlede forhandlinger mellem eksilregeringen og tibetanerne understregede han, at tibetanerne ikke havde nævnt ordet uafhængighed overhovedet, og at det alene var den kinesiske regering, der havde afbrudt forhandlingerne.
– Autonomi ser jo godt ud på papiret, men i praksis fungerer det ikke, konstaterede han.
Men han valgte at lægge hovedvægten på de åndelige værdier. Han mener, at alle religiøse ledere, også de kristne, som han roste meget, har til opgave at arbejde for en mere harmonisk verden,
– Vi er en del af verden. Vi lever alle på en lille blå planet, sagde han og nævnte både mennesker, dyr og miljø.
– Små børn leger umiddelbart bare med hinanden. De nationale, religiøse og sociale forskelle er noget, de voksne finder på. Hvis vi alle vågner om morgenen med en positiv attitude og møder verden med et smil, vil det blive en bedre verden. Men vi vågner op med en forventning om kampe og skænderier, og det får vi, fortsatte den landflygtige lama.
– Hvis vi viser medfølelse for andre mennesker, ja selv for dyr, indvirker det positivt på dem, fortsatte han og understregede forskellen på levende væsener og døde ting ved at kysse sit ur.
– Det kan ikke vise følelser. Men selv dyr, hvis vi giver dem opmærksomhed, så reagerer de, sagde Dalai Lama.
Han lagde igen og igen vægt på ytringsfriheden og holdt sig heller ikke tilbage for at belære pressen om hvilken opgave, den skal løfte.
Artiklen er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk af forfatteren
