Mur på Roskilde Festival i centrum på Nødhjælpens landsmøde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

300 deltagere på Folkekirkens Nødhjælps største landsmøde nogen sinde bekræftede lørdag organisationens arbejde som fortaler for verdens svageste med udgangspunkt i sagen om den omstridte mur på Roskilde Festivalen.

Den afgående formand for Nødhjælpens styrelse, landsdommer Stig Glent-Madsen, Viborg, tog fat på debatten – med udgangspunkt i sommerens kritik af Folkekirkens Nødhjælps stillingtagen i debatten om den israelske sikkerhedsbarriere i de palæstinensiske områder. Frivillige fra organisationen opstillede en kopi af muren på Roskilde Festivalen.

– Jeg kan kun tilslutte mig fordømmelsen af de selvmordere, der skaber død og rædsel blandt civile israelere, understregede Stig Glent-Madsen.

– Men det giver grobund for yderligere had og ekstremisme, når man bygger en 8 meter høj betonmur, ikke på grænsen mellem de 2 samfund, men langt inde på palæstinensisk land. Eller som det hedder i retten: En mur mellem 2 naboer skal stå i skel, føjede han til.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) fastholdt i sin tale til landsmødet på Nyborg Strand Folkekirkens Nødhjælps ret og pligt til at tale de fattiges sag, men understregede, at der ikke kan bruges offentlige midler til at gennemføre politiske aktiviteter i Danmark.

– Konklusionen for os må være, at vi fortsat vil tale for verdens fattige og undertrykte, uanset om de befinder sig Palæstina eller Sudan, og at vi fastholder de høje krav til dokumentation og troværdighed, som har karakteriseret arbejdet indtil nu, siger generalsekretær Henrik Stubkjær.

Der blev på landsmødet holdt et minuts stilhed til minde om 8 mineryddere, ansat af Folkekirkens Nødhjælp, der sidste weekend omkom ved en trafikulykke i Angola i det sydvestlige Afrika.

Kilde: www.noedhjaelp.dk