My World IMAGES er ikke (helt) slut endnu

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

U-landsnyt.dk anbefaler følgende udstillinger og arrangementer under My World IMAGES, du stadig kan nå at opleve – eventuelt i din efterårsferie.

# MAKE YOURSELF AT HOME #

Den anmelderroste udstilling Make Yourself at Home kan opleves på Kunsthal Charlottenborg frem til 11. november 2010.

Udstillingen præsenterer værker af kunstnere og kunstnergrupper fra hele verden, der reflekterer begrebet gæstfrihed. Af danske kunstnere medvirker Mia Mørkeberg og Kenneth A. Balfelt sammen med den nigerianske fotograf George Osodi og den algierskfødte kunstner Pascale Marthine Tayou.

Se video fra udstillingen her: http://player.vimeo.com/video/14826353?portrait=0&color=ff9933

Under Kulturnatten fredag d. 15.10 byder Kunsthal Charlottenborg på omvisninger i udstillingen Make Yourself at Home og koncert i samarbejde med Music & Art Around fra kl. 18:00.

# LOCALITIES #

Udstillingen Localities på Museet for Samtidskunst kan opleves frem til d. 7 november 2010 på adressen Stændertorvet 3 D i Roskildes centrum.

Localities stiller skarpt på en verden af zoner, hvor bestemte fantasier og forestillinger kæmper med hinanden. Billedkunstnere fra Mellemøsten, Afrika og Europa viser værker, der tager udgangspunkt i det lokale, dets særegenheder og den kulturelle og politiske virkelighed i verdens forskellige zoner. Via brugen af virkelige og fiktive fortællinger sætter kunstnerne spørgsmålstegn ved de verdensbilleder, vi forbruger hver dag.

Kunstnere: 
Alen Aligrudic (BA/DK), Adel Abidin (IQ/FI), Moridja Kitenge Banza (CG), Doing it for Daddy (ZA), Esra Ersen (TR/DE), Emeka Ogboh (NG), Khalil Rabah (PS) og Wael Shawky (EG)
Kuratorer:
Sanne Kofod Olsen (DK), Direktør, Museet for Samtidskunst; 
N’Goné Fall (SN/FR), uafhængig kurator og
Samar Martha (PS/GB), uafhængig kurator

Den 29. oktober 2010 kl. 20.00-22.30 vises film under titlen IN/FLUX på Museet for Samtidskunst.

IN/FLUX er en serie af tre dvd’er. Hver DVD er en samling af eksperimenterende film og videoer fra den afrikanske verden. IN/FLUX er et partnerskab mellem to cutting-edge enheder: SPARCK (Space for Pan-African Research, Creation and Knowledge / The Africa Centre – Cape Town, Sydafrika) og Lowave (et uafhængigt filmselskab baseret i Paris, Frankrig).

# NOTABOUTKARENBLIXEN #

Den meget roste udstilling NotAboutKarenBlixen fortsætter indtil 30. oktober 2010.

I efteråret 2010 udvider Karen Blixen Museet sine horisonter hinsides Blixen selv for at udforske identitet, grænser, den postkoloniale arv og forholdet mellem Europa og Afrika gennem billedkunst. Sådan skriver AOK om udstillingen på Rungstedlund.

På Politiken.dk hedder det om udstillingen: ’Not About Karen Blixen’ (…) udmærker sig ved at være mere politisk og kritisk orienteret. Ikke i forhold til Karen Blixen, men mere generelt i forhold til vores forestillinger om Afrika.

Som omtalt andetsteds på u-landsnyt.dk er der d. 16. oktober 2010 forestilling af Ato Malinda og Gillion Grantsaan på Karen Blixen Museet med titlen “Rebuilding, Remembering og Renewing”.

U-landsnyt.dk ønsker hermed sine læsere god efterårsferie!