Lige nu sent torsdag aften er det blevet bekræftet, at 12 amerikanere er blevet dræbt. Hvor mange afghanere, der døde i det grufulde angreb melder de internationale medier indtil videre ikke noget om. Men det er mange.
Det var tilsyneladende to selvmordsbombere og et antal bevæbnede mænd, der valgte at slå til ved en af indgangene til lufthavnen i Kabul sidst på eftermiddagen torsdag dansk tid. Lige netop dèr, hvor desperate og paniske især afghanere hver dag i over en uge har forsøgt at få adgang til lufthavnen for at komme med et af flyene ud. Det formodes, at det er Islamisk Stat i Afghanistan, som har dræbt og såret et indtil videre ukendt antal mennesker. Der var i forvejen blevet advaret om, at faren for et angreb fra netop islamisk stat var overhængende.
Varsler ilde for Kabuls befolkning
For hovedstadens befolkning som helhed, altså for dem, som Taliban ikke lige har et udestående med, er angrebet et varsel om, at de ikke er sikret mod de evindelige og uforudsigelige angreb, som de har måttet leve med de seneste mange, mange år. Ikke nok med at de nu igen bliver underlagt Talibans tyranni, de får måske ikke engang den nogenlunde sikkerhed, der trods alt fulgte med undertrykkelsen, da Taliban sidst var ved magten.
Bombeangrebene på de civile og USA’s soldater ved Kabuls lufthavn har, ud over den menneskelige tragedie de har forårsaget, skabt om muligt endnu større usikkerhed om, hvad der sker nu. USA vil reagere. Det vil Taliban også. Det er det berygtede Haqqani-netværk, som Taliban har givet ansvaret for sikkerheden i Kabul. En brutal gruppe, der er tilknyttet Taliban og har stærke forbindelser til al-Queda, som enten har fejlet katastrofalt eller har et bedre forhold til Islamisk Stat, end Taliban generelt lader til at have.
For alle dem, der hver nat frygter, at landets nye magthavere skal banke på deres dør, er der måsket et fortvivlet lille håb om, at Taliban nu retter opmærksomheden mod den større trussel en tid. Det siges, at Taliban allerede gik fra dør til dør i Kabul på jagt efter folk, der har samarbejdet med Vesten eller på anden vis har gjort sig til skydeskive. Ligesom der så småt kommer meldinger fra andre dele af landet. Meldinger, som FN’s højkommisær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, betegner som troværdige, og som er i stærk modstrid med de beroligende udtalelser, som Taliban udsender på deres pressemøder.
Lige nu ser afghanerne ud til snart at blive efterladt til undertrykkelse og vold, sult og tørke, dyb fattigdom og Covid-19 pandemi – under et regime, der formentlig ikke evner at forvalte en stat med alt hvad det indebærer. Taliban har kontakt til Afghanistans tidligere præsident, den allestedsnærværende Hamid Karzai, og til den netop flygtede præsident Ghanis værste rival, Abdullah Abdullah, måske for at indgå en eller anden form for samarbejde. Bevægelsens løfter om at danne en inkluderende regering, er der ikke stor tiltro til.
Skamfuld reaktion
Megen hjælp udefra skal afghanerne nok ikke regne med – i hvert fald ikke at dømme efter det seneste møde i FN’s menneskeretsråd. Langt om længe lykkedes det i tirsdags at få samlet rådet til et særligt møde om Afghanistan. Det har været undervejs længe – menneskeretsorganisationer har presset på, siden der tidligere på året var en række blodige angreb på især Hazara-mindretallet kulminerende med en massakre på en pigeskole i Kabul, skriver Afghanistan Analysts Network. Nu er behovet vokset markant.
Kravet var en undersøgelseskommission, som har et mandat til at samle beviser, udspørge formodede menneskeretsovertrædere og dokumentere forbrydelser. FN’s kommissær for menneskerettigheder, Michele Bachelet, har bedt om at få et stærkt mandat.
Men i første omgang satte Afghanistans daværende præsident Ashraf Ghani (som er flygtet til Dubai) sig imod. Ligesom han også har prøvet at forhindre den Internationale Straffedomstol i at starte en efterforskning af grove forbrydelser i Afghanistan. Europæernes indstilling har ifølge Afghanistan Analysts Network været, at de ønskede at se den afghanske regering i spidsen for et sådant initiativ. Det selv om regeringen er part i konflikten.
I begyndelsen af august gik Ghani så med til samlingen, men ville have forberedelserne overladt til organisationen af islamiske lande, OIC, hvor det er Pakistan, der koordinerer samarbejdet om menneskerettigheder, og dermed kom til at skrive udkastet til den resolution landene i rådet vedtog i tirsdags. Pakistan er det nærmeste, Taliban kommer på en ven.
Udkastet indeholdt ikke andet konkret end et forslag om, at højkommissæren orienterer rådets medlemmer om situationen om ni måneder, i marts 2022. Det blev dog strammet til, at hun skulle orientere rådet mundtlig ved næste møde i september. Og så blev resolutionen vedtaget.
Shaharzad Akbar der er forperson for Afghanistans Uafhængige Menneskeretskommission udtrykte sin og mange andres frustration på Twitter:
“En mundtlig opdatering fra højkommissæren? Seriøst? Er det, hvad i kan stille op? Hvad gør dette råd for lande i en menneskeretskrise? Vil nogen huske medlemslandene på, hvorfor dette råd findes?
Det sidste fly er fløjet
Min tidligere chauffør og tolk er ikke blandt de døde og sårede efter angrebene ved lufthavnen. Han har ellers været blandt de tusinder, der hver dag tog til lufthavnen i håb om at kunne tale sig forbi de amerikanske vagter og med ombord på et fly – uanset hvorhen. For som han har hørt, så er det lykkedes for nogen, også selv om de ikke havde papirerne i orden.
Det har han ikke, hverken han eller familien har pas, de har aldrig drømt om at skulle forlade Afghanistan. Han troede, han havde en fremtid i sit land. Den bliver svær nu. Han har arbejdet for myndighederne blandt andet i fængselsvæsnet, han har været på kursus hos amerikanerne i terrorefterforskning, og han har arbejdet for danske journalister, blandt dem mig. Ikke det bedste CV at præsentere for Taliban.
Han har sendt fortvivlede anmodninger om hjælp til både USA’s og Danmarks udenrigsministerier, men ikke fået svar fra nogen. Han har heller ikke fået nogen bekræftelse fra Danmarks Radio om, at han har arbejdet for mig i min tid på DR – det gør formentlig heller ingen forskel, for udenrigsministeriet må ikke evakuere en som ham, der ikke har arbejdet for den danske stat eller en dansk statsstøttet ngo. Og nu er det sidste danske fly fløjet fra Kabul.
Men de seneste to dage har han vurderet, at det var for farligt at prøve lykken i lufthavnen. Hver gang skal han først passere Talibans vagter, der står ganske tæt på USA’s. Han er bange for, at Taliban finder ud af, hvem han er. Han stoler heller ikke helt på amerikanerne længere, de samarbejder jo med Taliban. Så derfor var han ikke ved lufthavnen, da bomberne blev sprængt.
Jeg kan se på billedet, som han har sendt mig, at han er ved at anlægge sig skæg.
