Næppe meget jubel over klimaaftale i kontroversielt værtsland

Forfatter billede

Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk

COP19: “Der er smukkere veje til Paris”, siger Connie Hedegaard om resultatet af fjorten dages anstrengelser ved klimaforhandlingerne, der skulle bane vejen for en international aftale i Paris om to år med bindende mål for reduktioner af verdens CO2-udledninger.

Dette års internationale klimaforhandlinger blev blæst i gang samtidigt med tyfonen Hayians hærgen i Filippinerne. Som en sammenlagt konklusion af de adskillelige rapporter, der blev udgivet op til forhandlingerne, viste den , hvor slemme konsekvenser mange lande kan blive udsat for i en mere og mere sandsynlig klimafremtid.

Det førte til en følelsesladet tale af den delegerede fra Filippinerne, der opfordrede klimabenægtere til at besøge sit hjemland.

Fjorten dage efter tragedien i Filippinerne foreligger det endelige resultat så fra topmødet i den polske hovedstad.

Afslutningen blev vanen tro forsinket, og verdens fremmeste klimaforhandlere har næppe fået meget søvn de seneste dage.

Men lørdag landede den endelige aftale altså på bordet.

Et klimatopmøde præget af Hayian, en protestudvandring fra civilsamfundet og et i mange øjnes kontroversielt værtsland er dermed forbi.

Reaktionerne er blandede, men man skal lede længe for at finde ubetinget begejstring over resultatet.

“Vi fik sådan set det resultat, vi gik efter – både i forhold til finansiering og en køreplan frem mod Paris i 2015; men det er ikke en prangende køreplan, og forhandlingerne viste tydeligt, at det bliver en kæmpe udfordring at lande en global klimaaftale om to år”, siger klimaminister Martin Lidegaard (R) i en pressemeddelelse.

Reaktioner fra klimaorganisationer er også så småt begyndt at tikke ind, og de er endog endnu mere dystre.

“Forhandlerne i Warszawa var uforberedte eller ikke i stand til at føre os frem mod en bedre fremtid. De mødte op uvillige til at forhandle i god tro, særligt omkring emner, der berører de mest udsatte grupper. Den japanske regering løb fra tidligere løfter om at reducere udledninger, og den nye regering i Australien forsøger at udvande den nationale klimalovgivning, mens den canadiske regering hepper”, siger Samantha Smith fra WWFs Global Climate an Energy Initiative.

“Forhandlerne i Warszawa skulle have brugt dette møde til at tage et stort og vigtigt skridt henimod global og retfærdig handling mod klimaforandringer. Det skete ikke. Det truer forhandlingerne frem mod en global aftale i 2015”, fortsætter hun.

Vejen til Paris

Forventningerne forud for mødet var i forvejen ganske beskedne, selvom forhandlerne naturligvis vil anfægte, at der findes overkommelige løsninger i klimaforhandlingernes komplicerede verden.

COP19 har fra starten været set som en forhandlingsrunde, der skulle fjerne nogle af de store knaster frem mod en endelig ambitiøs og bindende aftale om reduktion af CO2-udslippet om to år i Paris.

Det har siden topmødet i Durban i 2011 været planen at vedtage en international klimaaftale i 2015, som alle verdens lande har skrevet under på. Den skal erstatte Kyoto-protokollen fra 1997.

Aftalen skal sørge for, at verden holder sig under en temperaturstigning på 2 grader i forhold til niveauet før industrialiseringen.

Ved de netop overståede klimaforhandlinger i Warszawa har opmærksomheden altså været rettet mod det forventede slutprodukt i Paris.

At dømme ud fra nogle af de ansvarlige danske politikeres udmeldinger efter klimamødets afslutning, er det yderst tvivlsomt, om forhandlingerne har indfriet målet. Connie Hedegaard er ikke udelt begejstret.

“Der er smukkere og hurtigere veje til Paris, men det vigtige her er, at vi kommer dertil og får et godt resultat. Jeg mener, det er muligt efter det, vi har oplevet her”, siger den danske klimakommissær til BBC.

Ifølge den danske klimaminister er tidsplanen skredet i forhold til, hvad han havde håbet.

“Landene skal senest i marts 2015 melde ind, hvilke nationale initiativer, de har tænkt sig at tage for at reducere udledningen af drivhusgasser. Det giver os derefter ni måneder til at finde ud af, hvad vi skal gøre yderligere for at holde to graders målet. Jeg havde gerne set, at indmeldingerne var kommet tidligere, men det er det muliges kunst”, siger Martin Lidegaard.

Enighed om klimamilliarder

Klimaforhandlingerne har fra den spæde begyndelse haft det udgangspunkt, at ikke alle kan bidrage i samme omfang.

Verdens fattigste lande risikerer at sætte en dæmper på deres økonomiske vækst, hvis de skal udlede mindre CO2. Desuden mangler de ofte den nødvendige teknologi for at indfri løfter, der skal holde den globale opvarmning i ave.

Derfor var et af mødets mål at opnå enighed om finansiering af u-landes klimatiltag samt deres tilpasning til og modstandsdygtighed mod klimaforandringer.

Desuden mener udviklingslande, at det er de rige lande i nord, der har det historiske ansvar for den ophobede mængde af CO2 i atmosfæren. Derfor er deres holdning, at de ikke behøver at bremse så meget op for udledningerne som vestlige lande, da de historisk set har betydelig mindre andel i niveauet af kulstoffer i atmosfæren.

Martin Lidegaard var sammen med Ugandas finansminister ansvarlig for at finde en løsning på uenighederne om velstående landes finansiering af klimatiltag i de fattigste u-lande. Et af de største stridspunkter har været, hvorvidt finansieringen skulle komme fra offentlige kasser eller private investorer.

“De rige lande har lovet, at de gradvist vil skrue op for de offentlige pengestrømme, til gengæld er alle enige om, at der også er brug for private midler, hvis vi skal lande på 100 milliarder dollars om året i 2020. Det er et markant resultat, som jeg er stolt af”, siger Martin Lidegaard.

Store økonomiske tigerøkonomier som Kina og Indien var derudover på tværs i forhold til om slutteksten skulle indeholde ordet “forpligtelser” om deres indsats. Kompromisset blev, at man anvender “bidrag” i stedet for det mere bindende “forpligtelser” i teksten.

Kontroversielt værtsland

Valget af Polen som værtsland for klimaforhandlingerne har været kontroversielt fra starten. Og klimaorganisationerne er bestemt ikke blevet positivt overrasket over værternes klimaambitioner.

“Jeg har efterhånden deltaget i ti COP-møder. Ingen har været så ringe som dette. I spidsen har stået et polsk formandskab – som nu ledes af en fyret minister – og som absolut ikke har ønsket at bidrage til at drive de internationale klimaforhandlinger fremad”, lyder det fra WWF Verdensnaturfondens klima- og miljøchef John Nordbo.

“I stedet har man på det nærmeste gjort grin med verdensoffentligheden ved at præsentere kulkraft som en af løsningerne på klimaproblemet” tilføjer han.

Polen er kendt for at være en fodslæber i forhold til EUs fælles strategi på klima- og miljøområdet. Ifølge Greenpeace er 90 % af den polske økonomi baseret på fossile brændstoffer.

WWF, Greenpeace, Oxfam, Friends of the Earth og flere andre organisationer udvandrede i protest fra forhandlingerne allerede torsdag.

“Forurenere og virksomheder dominerede denne konference med deres tomme snak, så vi udvandrede i protest. Polluters talk, we walk”, siger Jagoda Munic fra Friends of the Earth International.

Organisationerne blev særligt provokerede af, at værtsnationen valgte at holde et internationalt møde for kulindustrien parallelt med klimaforhandlingerne i den polske hovedstad.

Fra Peru til Paris

Inden den endelige, store internationale klimaaftale efter forventningerne bliver underskrevet i Paris om to år skal verdens klimaforhandlere et smut forbi Perus hovedstad Lima i 2014.
WWF mener, at de magre resultater af dette års forhandlinger øger presset på verdens lande om fremskridt ved næste års forhandlinger yderligere.

“Ved næste års møde i Lima har vi nu et påtrængende behov for politisk vilje, reelle forpligtelser og en klar køreplan mod en dækkende og retfærdig aftale i Paris 2015, hvor en ny global aftale om klimaforandringer skal underskrives”, siger Samantha Smith fra WWF.

Hun opfordrer samtidigt de ansvarlige ledere i verdens lande til at deltage i topmødet i Peru næste år.

Der er altså et år til næste forhandlingsrunde, der kommer til at foregå i december måned, og det er måske meget godt, for der er en del, der skal nås inden da.

Connie Hedegaard mener i hvert fald, at der mangler noget forberedelse til næste års forhandlinger.

“Det er tid for alle til at tage hjem og lave lektier: forberede bidrag tids nok til at se om den samlede indsats er tilstrækkelig. EU forbereder det”, skriver klimakommissæren på Twitter.

Man vil næppe til den tid tænke tilbage på forhandlingerne i Warszawa som et udslagsgivende møde, hvor man fik banet vejen for en international aftale.

John Nordbo fra den danske gren af WWF, der altså tog lidt tidligere hjem, kalder ligefrem COP19 en af de værste af slagsen, da han skulle begrunde protestudvandringen.

“Derfor tager jeg nu hjem, for jeg vil simpelthen ikke være med til at give det indtryk, at indsatsen her har været et skridt fremad eller bare nogenlunde ok. Det ligger normalt mest til mig at kæmpe til den bitre ende og lade de gode argumenter vise deres værd i et sejt træk, men jeg må desværre konstatere, at COP19 går over i historien som en af de værste klimakonferencer nogensinde, så nu er det nok”, sagde han efter at have forladt forhandlingerne.