Kommentar af Christian Friis Bach
Hvordan samarbejder vi med udviklingslande? Hvorfor giver vi bistand? Og hvordan sikrer vi udviklingssamarbejdets folkelige forankring?
Det er helt grundlæggende spørgsmål, der trænger sig på, når man skal formulere et nyt lovgrundlag for dansk udviklingssamarbejde. Mine svar retter sig mod fattigdomsfokus, rettighedsbaseret tilgang, åbenhed og inddragelse.
Det afspejler sig i det lovforslag, jeg fremlægger for Folketinget umiddelbart efter Påske.
Jeg er glad for, at så mange har tænkt sammen med mig. Lovforslaget, som fremlægges for Folketinget, er nemlig inspireret af de mange hørings-svar og den livlige offentlige debat, der har været.
Høringsfasen har afsløret et fanta-stisk engagement i dansk udviklings-samarbejde. Jeg har nærlæst de mange konstruktive og nogle gange kritiske forslag og har justeret lovforslaget på en række væsentlige punkter.
Der har været bekymring for om lovforslagets formål ville underlægge udviklingspolitikken sikkerhedspolitiske hensyn. Det er naturligvis klart, at det ikke er tilfældet, og vi har nu justeret lovforslaget så det står klart, at udviklingspolitikken er et centralt og integreret element i dansk udenrigspolitik.
Politiksammenhæng for udvikling står stærkere. Det er vigtigt, at vi forholder os til hele udviklingsdagsordenen og ikke kun tænker ”bistand”.
Hvis Folketinget vedtager loven som den ligger nu, så har vi – som et af de få lande i Europa – et stærkt grundlag for at styrke vores indsats for politiksammenhæng for udvikling.
For mig er det en selvfølge, at udviklingssamarbejde sker i et samarbejde med udviklingslande. Men mange gode bidrag har ganske rigtigt gjort opmærksom på, at vi mere klart i lovforslaget understreger, at dansk udviklingssamarbejde sker igennem partnerskaber med u-landene og sigter mod lokalt ejerskab.
Der har været udtrykt bekymring om, hvorvidt lovforslaget ville centralisere magten hos ministeren og embedsmændene. Måske er der endda kommenteret så meget på den del af lovforslaget, at vi nogle gange har glemt at drøfte også de mere substantielle dele af loven.
Men jeg har lyttet til bekymringerne og det var aldrig hensigten at centralisere. Det har tværtimod været hensigten at åbne op, og få nye og flere relevante udviklingsaktører med til at udforme de store linjer i dansk udviklingssamarbejde.
Ministeren ikke selv Rådsformand
På baggrund af debatten har jeg justeret lovforslaget således, at vi får et uafhængigt Udviklingspolitisk Råd med en formand, som skal rådgive udviklingsministeren i udviklingspolitiske og -strategiske spørgsmål.
Rådet vil blive sammensat sådan, at det afspejler relevante interesse-grupper og bistandsfaglig ekspertise i Danmark, herunder civilsam-fundsorganisationer og repræsentanter på tværs af arbejdsmarkedets parter.
Rådet kan sætte egen dagsorden og har således ”initiativret”.
Jeg vil gerne holde fast i, at Rådet skal forholde sig til de væsentlige strategiske spørgsmål. Ikke det mere bevillingstekniske, det må en Bevillingskomité tage sig af, og her vil også være ekstern repræsentation med udviklingsfaglige eksperter.
Jeg holder i lovforslaget fast i en styrket åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden. Det er en helt central del af en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, og handler om, at vi skal tage den medicin, som vi selv ordinerer i udviklingslandene.
Der har i høringsprocessen været en del spørgsmål til, hvordan vi så vil lave en åbenhed, med mulighed for reel indflydelse, og mulighed for at gøre indsigelser undervejs i planlægnings- og gennemførelsesprocessen.
Tanken er, at vi laver en model med en høringsproces tidligt i planlægningsfasen, og så laver vi ”åbenhedspolitik” hvor vi offentliggør relevante dokumenter i perioden frem til og under gennemførelse af programmerne.
Jeg er glad for opbakningen til et moderniseret lovgrundlag for dansk udviklingssamarbejde med klart fokus på fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder, øget åbenhed samt en styrket strategisk inddragelse af de væsentligste interessegrupper i Danmark.
Vi har med loven slået fast, at udviklingssamarbejdet er et centralt element i Danmarks samlede globale engagement. Jeg synes vi har et godt lovforslag, som giver et robust grundlag for udviklingssamarbejdet. Og det er også takket være jeres aktive deltagelse i debatten.
Nu glæder jeg mig til debatten i Folketinget, og håber, at vi får en bred vedtagelse af loven, så vi har det stærkest mulige mandat til vores arbejde.
————
Christian Friis Bach (R) er udviklingsminister i Helle Thorning-Schmidts regering bestående af Socialdemokrater, radikale og SF. Han tiltrådte primo oktober i fjor.
