Når der kommer en båd med bæredygtig soja

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Søren Ring Ibsen,
WWF Verdensnaturfonden

Tirsdag den 27. juni ankommer den første skibsladning på 50.000 tons bæredygtigt produceret soja til Europa.

Skibet anløber Rhin-byen Basel i Schweiz. Byen har lagt navn til en række kriterier for mere bæredygtig sojaproduktion. WWF og den schweiziske supermarkedskæde COOP har udviklet kriterierne sammen med dele af Brasiliens sojaindustri.

En brasiliansk sojaproducent, IMCOPA, forventer i løbet af et år at have omstillet hele sin sojaproduktion på ca. 2,5 millionertons, så den lever op til Basel-kriterierne. Allerede næste år produceres der således nok bæredygtig soja til at kunne dække den danske import af soja, som primært bruges til husdyrfoder.

Basel-kriterierne for bæredygtig sojaproduktion sikrer bl.a., at sojaen dyrkes på lovligt erhvervet land, at der tages udstrakte hensyn til arbejdstagerforhold og indfødte folk, at der ikke benyttes genmodificeret soja og at særlige bevaringsværdige skove og ”stødpudezoner” kortlægges og beskyttes.

Baggrunden for at udforme kriterier for bæredygtig soja er den omfattende vækst i produktionen af soja i Sydamerika over de seneste 10 år.

På verdensplan er soja blandt de allerstørste eksportafgrøder og den hurtigst voksende industri i Sydamerika. En af konsekvenserne er en voldsom ekspansion af sojamarker på bekostning af skovsavanner og regnskove i Brasilien, Argentina
og Paraguay.

I de senere år har den brasilianske sojaekspansion tilmed bredt sig nordpå ind i Amazonas regnskoven.

Det er det stigende kødforbrug, som er skyld i den eksplosive vækst. Husdyr i den industrialiserede verden fodres i stigende grad med sojaprotein, og det europæiske sojafodaftryk i Sydamerika er specielt markant.

Det har bl.a. medført, at en gruppe hollandske organisationer kører kampagner med overskrifter som ”Den største trussel mod regnskovene er: En pølse”.

Kilde: 92-gruppens nyhedsbrev – Nyt om miljø og udvikling, nr. 40.