Kinas støtte til Afrika er præget af kortsigtede projekter, der ikke smitter af på lokalsamfundet. De kinesiske arbejdspladser er lukket land for fagforeninger.
Kommentar af Tobias Bavnsgaard
Lukkede og hemmelighedsfulde kinesiske koncerner udbygger i disse år infrastrukturen i Afrika.
Man er ikke i tvivl om virksomhedens oprindelse, når man ser byggepladsen. Over indgangsportalen med de kinesiske skrifttegn og den umiskendelige stil vajer det kinesiske flag.
Egentlig er det jo bare en byggeplads som alle andre, og det burde ikke være noget problem for en fagforeningsrepræsentant at gå ind og komme i snak med et par håndværkere.
Men muren, indgangsportalen, flaget og skrifttegnene har sin virkning. Man er ikke i tvivl om, at man ikke skal komme og blande sig i, hvad man har indtrykket af er ”interne kinesiske anliggender”.
Hvad sker der bag muren?
Jeg kan godt forstå, at mine afrikanske fagforeningskolleger er både frustrerede og irriterede over kinesernes måde at drive virksomhed på.
Men i virkeligheden er et af de helt store problemer, at vi ikke ved, hvordan kineserne arbejder, og hvilke forhold det sker under. Der hersker en meget stor lukkethed om de kinesiske byggepladser. Derfor florerer der også mange historier om, hvordan kineserne opfører sig.
Brug af tvangsarbejde, straffefanger, og bambusstilladser er bare nogle af dem.
Men det er yderst svært at gennemskue, hvad der foregår i de kinesiske byggefirmaer, og hvorfor de vinder alle kontrakterne.
Ingen krav om liberalisering
Igennem en årrække har de fattige afrikanske landes eneste mulighed for at optage lån til forbedring af infrastruktur, været i Vesten.
Lån ydet af Valutafonden (IMF) eller Verdensbanken har ofte været betinget af krav om liberalisering af modtagerlandets økonomi, privatisering og nedskæringer på de offentlige budgetter. Bistandsmidler har bl.a. været ledsaget af krav om god regeringsførelse.
Nu er kineserne så begyndt at yde store lån og donationer til de afrikanske lande. Lånene er billige, og kineserne stiller ikke de samme krav om liberalisering og menneskerettigheder. Til gengæld bliver det ofte kineserne selv, der ender med at opføre den nye lufthavn eller hovedvej.
Da kineserne både optræder i rollen som donor og entreprenør, kan det være meget svært for modtagerlandet at sige fra.
Ingen lokal effekt
Læs videre på
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/internationalt/35531a0eec9d4997b255e156d09a241e-20121220-kineserne-kommer
Tobias Bavnsgaard er international rådgiver i Mozambique for fagforbundet 3F
Kommentaren optræder i seneste udgave af Fagbladet 3Fs internationale nyhedsbrev, 21. december 2012.
