FNs verdensmål skal finansieres gennem højere skatter. Det var omdrejningspunktet for Move Humanity konferencen, der i sidste uge blev afholdt på Christiansborg Slot.
Ifølge økonomiprofessor, Jeffrey Sachs, direktør for UN Sustainable Development Solutions Network, kan verden inddrive 500 milliarder dollars årligt gennem højere skatter på fire områder. Sachs argumenterer, at de rige industrialiserede lande desuden alle skal bidrage med 0,7% af deres bruttonationalprodukt i udviklingsbistand, dernæst skal verdens rigeste milliardærer beskattes med 1%, dertil skal føjes en kulstofafgift, der beskatter fossile brændstoffer, og endelig skal der lukkes for skattely.
Flere vil gemme formuer
At hæve skatterne for verdens rigeste for at finansiere FNs verdensmål kan omvendt også øge tilskyndelsen til at gemme sin formue i skattely, mener seniorforsker i udvikling ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg-Pedersen.
”Man kan bestemt forestille sig, at højere skatter får de rige til at gemme flere penge i skattely. Derfor skal man selvfølgelig også have lukket for skattely,” lyder det fra Lars Engberg-Pedersen,
Ifølge Engberg-Pedersen er det en kompliceret sag, der kan være svær at realisere. Sachs er uenig.
Først skal den politiske magt vindes
”Skattelysystemer er ikke uden for vores forståelse, og de bliver ikke forsvaret lige så meget som de bliver beskyttet”, siger Jeffrey Sachs og uddyber, at blot kræver politisk vilje.
”Hvis spørgsmålet er, om det er muligt eller umuligt, så er det absolut muligt. Det er ikke et mysterium, fordi det er nemt at forstå, hvordan skattesystemerne fungerer,” siger han og fortsætter: ”Hvis vi skal reducere antallet, der gemmer penge i skattely, så skal vi vinde den politiske magt først,” fastslår Jeffrey Sachs.
Niels Johannesen, professor (MSO) ved Københavns Universitet er enig med Sachs. Problemet kan løses forholdsvis enkelt, og der er allerede taget forholdsregler, der skal reducere brugen af skattely drastisk.
”Nye regler, der trådte i kraft sidste år, gør det svært for privatpersoner at gemme deres formuer i skattely, fordi mere end 100 lande verden over automatisk nu udveksler informationer om bankkonti og finansiel indkomst,” siger Niels Johannesen og tilføjer samtidig, at det er svært at lukke skattely ned fuldstændigt.
Skat er et nationalt anliggende, men et globalt ansvar
De nye skatteregler, der skal sikre mere gennemsigtighed, skal ifølge Niels Johannesen gerne munde ud i, at flere folk flytter deres penge hjem. Reglerne gælder dog kun for privatpersoner og ikke for store globale virksomheder. Det er et problem for udviklingslandene, mener skattepolitisk chef hos Mellemfolkeligt Samvirke, Hannah Brejnholt Tranberg.
”Skat er et nationalt anliggende, men virksomheder opererer i en global økonomi. Det kan udnyttes af store multinationale selskaber, der kan trække deres overskud ud af eksempelvis udviklingslande til skattelylande og lade deres overskud beskatte der,” siger Tranberg og uddyber, at udviklingslandene dermed mister muligheden for at beskatte de store selskaber nationalt.
Ifølge Niels Johannesen er det heller ikke helt så nemt at lukke ned for skattely for virksomheder. Hvor privatpersoner skal betale skat af deres indkomst i det land de bor i, gælder der andre regler for virksomheder, der arbejder globalt.
”Det, der adskiller skattely for privatpersoner og skattely for virksomheder, er, at virksomhederne har en masse lovlige muligheder for at flytte deres overskud til steder, hvor skatten er lav,” forklarer Johannesen.
Forældede skatteregler
På den måde fungerer de globale skatteregler ikke til udviklingslandenes fordel. Det skal der rettes op på, mener Hannah Brejnholt Tranberg.
”De rige lande har et stort ansvar for at rette op på forældede og uretfærdige globale skatteregler, herunder at gøre op med skattelyenes forretningsgrundlag, der bygger på meget lidt gennemsigtighed og meget lave skattesatser,” siger hun og fortsætter:
”Som globalt samfund har vi et ansvar for at sikre global gennemsigtighed på skatteområdet og sikre en bedre omfordeling mellem rige og fattige lande. Det har vi i øvrigt forpligtet os til under verdensmål #10,” slutter Hannah Brejnholt Tranberg.
