Nedtællingen er startet: Første bidrag til ny klimaaftale annonceret

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Schweiz får æren af at være første nation, der offentliggør bidraget til den nye internationale klimaaftale, der skal vedtages i Paris i december. Alpelandet vil reducere udledninger med 50% i 2030, fremgår det af FN’s hjemmeside for bidrag, hvor alle kan følge med i nationernes klimatiltag.

Schweiz vil skære udledninger af klimaskadelige gasser med 50% i forhold til niveauet i 1990.

Det fremgår af det dokument, som schweizerne har uploadet på FN’s portal for de såkaldte INDC’s – Intended Nationally Determined Contributions (Tilsigtede nationalt bestemte bidrag).

I den forrige runde af klimaforhandlinger i Lima aftalte man, at de lande, der er klar til at gøre det, skal offentliggøre bidragene på portalen inden 31. marts.

Bidragene skal indgå i en international aftale om klimaet med det mål at holde temperaturstigningen under 2 grader.

Bidraget skulle være tilstrækkeligt til den målsætning, fremgår det af en officiel pressemeddelelse fra de schweiziske myndigheder. Det sker til trods for, at landet kun er ansvarlig for 0,1% af udledningerne, anføres det.

30% af reduktionen vil foregå nationalt, mens de sidste 20% forventes at blive indhentet via markedet for kulstof. Schweizernes klimaforhandler Franz Perrez kalder bidraget ”ambitiøst og fremadrettet”, ifølge The Guardian.

Ingen støtte til fattige lande i udspillet

Jürg Staudenmann, klimarådgiver for Alliance Sud, kalder derimod bidraget for ”skuffende”. Han ønsker en bedre beskrivelse af, hvordan målet om 30% reduktioner nationalt vil blive opnået.

Desuden påpeger han, at der ikke er noget til u-landene i udspillet.

”Der er ikke et ord om klimafinansiering og støtte til udvikingslande”, siger han ifølge The Guardian.

”Schweiz har et ansvar og kapaciteten til at støtte udviklingslande”, tilføjer han.

Spørgsmålet om rige landes støtte til de fattigste var et af de helt store stridspunkter ved den forrige runde af klimaforhandlinger, COP 20 i Lima, Peru.  

Udviklingslandene kræver, at de rigeste lande, som også har udledt mest CO2, går forrest i kampen mod klimaforandringer. Desuden kræver de forskellige former for støtte til deres egen klimaindsats og tilpasning. De rige lande er delvist gået med til dette, men de ønsker ikke, at støtten kommer til at indgå som bindende element i nationernes INDC’s.

Schweiz slår EU

Det ser ud til, at bidraget fra Schweiz bliver mere ambitiøst end EU’s, i hvert fald på procentsatsen. EU er nemlig tidligere blevet enige om en reduktion af udledning af drivhusgasser på mindst 40%. EU har dog endnu ikke offentliggjort et bidrag på FN’s portal.

Landenes bidrag skulle gerne begynde at tikke ind på hjemmesiden i denne måned. Det er imidlertid kun et krav for ”lande, der er rede til at gøre det”, så man må forvente, at det i denne gang bliver de rige lande – men dermed også de største CO2-udledere.

Her kan man se FN’s portal for INDC’s: http://unfccc.int/focus/indc_portal/items/8766.php

Her kan man læse pressemeddelelse fra Schweiz: https://www.news.admin.ch/dokumentation/00002/00015/index.html?lang=en&msg-id=56394