Af Niels Tofte,
Generalsekretær i u-landsorganisationen CARE Danmark
Man kan bygge en brønd i Afrika, man kan føre en vandledning gennem ørkenen, man kan forbedre de sanitære forhold i fjerne landsbyer. Men man kan som bekendt også forvandle vand til varm luft.
I udgangspunktet er vandprojekter bistand, som giver resultater for pengene. Med synlig, konkret og målbar effekt og løfter om markante forbedringer i den fattige befolknings ernærings-, sundheds og levestandard.
Så det er ikke så sært, at projekter, der skaffer rent vand til fattige befolkningsgrupper oplever fornyet popularitet. Det er bistand, som giver mening og er til at forklare, også i vores del af verden. Og set i et bæredygtigt perspektiv er der sund fornuft i at opprioritere netop denne basale indsats.
Men der er stadig grund til at handle med omtanke. Det gik galt med mange vandprojekter for 20 – 30 år siden, da den velmenende, serviceorienterede u-landsbistand var på sit højeste.
Misforståelsen var – og er – at man etablerer systemer, der teknologisk ikke passer til de lokale forhold. Der er også faren for, at man ikke tager tilstrækkeligt hensyn til lokale behov, traditioner eller lokal magt og ejerforhold.
Udtrykket ”hvide elefanter” betegner netop den slags projekter, der lyder perfekte på papiret, men giver begrænset effekt i virkeligheden. Og rene vandprojekter var af samme grund ilde sete i en årrække. Desværre, for effekten er god, hvis arbejdet gøres professionelt.
Pointen er, at vandprojekter – ligesom andre projekter – grundlæggende må have rødder i lokale behov og forhold. Kun hvis lokalbefolkningen ser sin egen interesse i at være med både i det korte og det lange løb, giver det mening.
Hvis vi kommer med velmenende hjælp skræddersyet ud fra vores vestlige behov og ideer, risikerer vi, at hjælpen er forfejlet. Lokalbefolkningen og deres reelle behov og løsningsmodeller skal være den drivende kraft.
Derfor er princippet om hjælp til selvhjælp med til at sikre større bæredygtighed frem for ren gavebistand.
CARE er derfor meget enige med den danske regering og med EU i at opprioritere vandprojekter. Men det er vigtigt, at kvaliteten og holdbarheden er i orden.
Bistanden skal gives med omtanke og ikke for at opnå hurtige og flotte resultater med gode billeder til medierne, eller for at tilfredsstille en donors ønske om at se sit eget navn på en brønd i Afrika.
Kilde: CARE Danmarks elektroniske nyhedsbrev, care-e-nyt
