NGO kræver dementi af DR

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Adoptionsforeningen AC Børnehjælp kræver, at Danmarks Radio skal dementere en række af de oplysninger, som 10. juni blev bragt i programmet “21 Søndag”. Det sker i en henvendelse til DRs generaldirektør, Kenneth Plummer, skriver DR online lørdag.

Af programmet fremgik, at en indisk søskendeflok gennem adoptionsforeningen var adopteret af en dansk familie, uden at børnenes far havde givet sit samtykke.

CARA, den organisation under Indiens regering, som behandler alle adoptionssager i landet, har ifølge en pressemeddelelse fra AC Børnehjælp oplyst, at formalia i sagen blev overholdt, idet faderen havde skrevet under på, at han ville bortadoptere sine børn. CARA siger også, at man aldrig blev kontaktet af DR omkring sagen.

– Vi fastholder, at de oplysninger, vi har bragt frem, er korrekte, siger redaktør på “21 Søndag”, Jacob Kwon Henriksen, til politiken.dk

Ifølge DR har man gentagne gange bedt de indiske myndigheder om kopier af eventuelle samtykkeerklæringer, men det blev afvist.