Projektrådgivningen i Århus, der er paraplyorganisation for over 250 små og mindre folkelige aktører (NGOer) i u-landsarbejdet, er langt hen ad vejen glad for regeringens udspil til en ny overordnet strategi for det danske bistandsvirke i Den 3. Verden.
MEN: NGO-sammenslutningen ønsker støtten til det folkelige u-landsarbejde langt tydeligere penslet ud i udkastet og ikke mindst en klargøring af, hvordan denne støtte bedst kan reducere fattigdom.
Det gøres op i 5 punkter
* Civilsamfundet (de folkelige organisationer) er under pres i mange lande. Støtten til Civilsamfundets rettigheder og råderum skal være tydeligere beskrevet.
* Civilsamfundets rolle er bredere end politisk forta-lervirksomhed.
* Civilsamfundet som ramme for folks egen organisering og mangfoldighed skal tydeligere frem.
* Civilsamfundets rolle i skrøbelige situationer og i forhold til bekæmpelse af fattigdom skal tydeligere frem.
* Støtten til oplysningsarbejde bør øges.
Regeringen offentliggjorde udkastet den 19. marts 2010 med titlen “Frihed fra fattigdom – frihed til forandring: Udvikling 2.0.” Udkastet var i offentlig høring frem til 15. april.
Strategien afløser den 16 år gamle strategi for udviklingspolitikken, ”Partnerskab 2000”, der kom til verden under SR-regeringen i marts 1994. Den nye strategi for dansk udviklingspolitik skal svare til de udfordringer, vi og verdens fattigste lande står over for i dag, anføres det.
Projektrådgivningens høringssvar til udviklingsminister Søren Pind (V) og Danida bringes her i sin helhed som DOKUMENT:
Projektrådgivningen repræsenterer flere end 250 folkelige foreninger i Danmark, der alle er engagerede i u-landsarbejde – enten som deres hovedformål eller som en del af deres aktiviteter.
Vore medlemmer repræsenterer således det folkelige Danmarks frivillige engagement i den globale udvikling gennem samarbejde med civilsamfundsorganisationer i.
De fleste af vore medlemmer arbejder med udgangspunkt i civilsamfundsstrategien. og vi vil derfor i vores høringssvar primært forholde os til aspekter i udkastet til ny udviklingspolitisk strategi, som er knyttet til civilsamfundet.
Civilsamfundet er placeret centralt i den nye strategi
Vi noterer os med tilfredshed, at der i udkastet til den nye strategi henvises til den foreliggende civilsamfundsstrategi som grundlag for udmøntning af strategien og ikke mindst at civilsamfundet meget relevant er nævnt under en række centrale områder.
Men …
Vi finder dog, at rationale og ramme for, at Danmark lægger stor vægt på civilsamfundsudvikling som en del af en udviklingsstrategi bør fremgå tydeligere mht. nedenstående emner:
Civilsamfundets råderum er under pres:
Civilsamfundet (herunder ytrings- og forsamlingsfriheden) er i mange udviklingslande under et betydeligt pres. Dansk støtte – både politisk og konkret – til at sikre civilsamfundet rettigheder og råderum skal være tydelig. Fokus på Civilsamfundets rettigheder bør samtidig kobles med dets ansvar og kan styrkes ved at inkludere krav til, at civilsamfundet selv skal leve op til legitimitets- og accountability standarder.
Civilsamfundets rolle er bredere end politisk fortalervirksomhed:
Synet på civilsamfundets rolle fremstår for unuanceret, idet der et for smalt fokus på civilsamfundets, om end meget vigtige, rolle i at være fortaler for befolkningers politiske rettigheder. Civilsamfundets rolle i.f.t. sikring af rettigheder skal ses i en bredere forstand i udvikling og sikring af sociale, kulturelle og ikke mindst økonomiske rettigheder. Det gælder ikke mindst i en tid med enorme uligheder og betydelig offentlig og privat korruption i en række udviklingslande. Fortalervirksomhed i.f.t. markedet, er eksempelvis helt fraværende.
Civilsamfundet som ramme for folks egen organisering og mangfoldighed:
Civilsamfundets meget bredere rolle som ramme for, at mennesker organiserer sig om egen udvikling på alle niveauer, sikrer almen deltagelse i samfundslivet, udvikling af nye idéer og marginaliserede gruppers egen organisering, bør beskrives tydeligere. Den stabiliserende faktor, der ligger i at et organiseret, mangfoldigt og bredt civilsamfund, er uhyre væsentlig for varig udvikling til gavn for de fattigste.
Civilsamfundets rolle i skrøbelige situationer:
Endelig må civilsamfundet ses som havende en vigtig rolle i f.t. skrøbelige stater og situationer, hvor mellemstatslig intervention er svær eller umulig, men grundlaget for sådant arbejde samt civilsamfundets rolle er ikke tilstrækkelig tydelig.
Civilsamfund og fattigdom:
Samspillet mellem civilsamfundsudvikling og fattigdomsreduktion er kun vagt beskrevet og der bør indarbejdes et tydeligere fattigdomsfokus i strategien.
Civilsamfundet og oplysningsvirksomhed:
Danidas evaluering af u-landsrelateret oplysning (2008) fremhæver kvaliteten og effektiviteten af den folkelige oplysning og understreger samtidig de folkelige organisationers helt centrale bidrag til et øget kendskab og forståelse i den danske befolkning. Strategien bør derfor skabe grundlag for en finansiel styrkelse af den folkelige oplysning med det formål at udvide målgruppen samt iværksætte større og koordinerede indsatser samt midler til kapacitetsopbygning og erfaringsopsamling omkring kommunikations-faglighed, læring og innovation, hedder det slutteligt.
På vegne af projektrådgivningen
Vibeke Tuxen
Formand for Styregruppen
