NGO-stifter fylder rundt

Redaktionen

Læge Jens Georg Hillingsø, Hørsholm, fylder torsdag den 19. februar 40 år.

Jens Hillingsø, der i dag arbejder som 1. reservelæge på mave-tarmkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, har ydet en frivillig indsats på flere områder, skriver Berlingske Tidende.

I 1993 stiftede han således sammen med Camilla Bredholt den danske afdeling af den internationale NGO, Læger uden Grænser. Han var den første formand for bestyrelsen og formåede at slå organisationens navn fast i offentligheden herhjemme.

Men i 2000 trådte han tilbage for at få mere tid med familien.