Den danske u-landsforening “Afrika Kontakt” har onsdag sendt et brev til oppositionen i Folketinget med 11 bud på “en ny politik på udviklingsområdet” i håb om, at der “efter næsten 10 år kommer en ny regering”.
NGOen ønsker et “markant brud med den politik, som den nuværende regering har ført på udviklingsområdet”.
“En ny regering får til opgave at gøre op med 10 års udviklingspolitik. I felttoget for en nyliberal dagsorden har VK mistet fokus på fattigdoms-bekæmpelse og brugt bistandsdebatten til at fremme snævre nationale interesser og ministerens (Søren Pinds, red.) personlige ambitioner”, hedder det.
Her er så de 11 vigtigste bud på, hvor Afrika Kontakt mener at en ny regering skal sætte ind.
BUD 1: Ikke for vores skyld, men for de fattiges
Der er brug for et opgør med en nuværende udviklingspolitik der ikke er fattigdomsorienteret, og som i alt for høj grad bygger på snævre erhvervs- og sikkerhedspolitiske interesser.
Der er også brug for et overordnet opgør med den demokratiopfattelse, der præger den nuværende strategi.
Vi mener ikke, at frie og demokratiske valg alene er udtryk for den højeste form for demokratisk udvikling. Også statens sikring af en befolknings rettigheder og muligheder for at blande sig i den politiske proces er helt afgørende for et demokrati.
Selv i afrikanske lande, hvor der er demokratiske valg, står politikerne langt fra altid til ansvar over for deres befolkning. I flere af disse lande er drivkraften for at gå ind i politik ofte kun at berige sig selv og sine nærmeste.
BUD 2: Valg af partnerlande
Samarbejdet med partnerlandene skal bygge på langsigtede strategier, der udarbejdes i samarbejde med partnerlandet og civilsamfundet i disse lande. Især i svage eller ikke-demokratiske lande er det vigtigt, at dansk bistand ikke bruges til at holde illegitime regimer ved magten.
Kun ved at arbejde sammen med civilsamfundet kan man sikre, at det bliver sværere for de lokale magthavere at misbruge dansk bistand. Al erfaring viser, at det er det lange seje træk, der giver resultater.
En forudsætning for at bekæmpe fattigdom er med andre ord, at der skabes demokratiske reformer, så basale rettigheder respekteres.
BUD 3: Kritisk tilgang til EU
Det er bemærkelsesværdigt, at vi med den nuværende EU-positive regering ikke har kunnet mønstre større interesse for, hvordan EU’s politik påvirker den globale ulighed.
På den ene side er EU en meget stor spiller, når der skal uddeles bistandsmidler, på den anden er der næsten ingen viden om, eller kritik af, denne indsats.
Alle EU lande, også Danmark, sender store summer til Unionens udviklingsindsats. Men på grund af manglede demokratisk kontrol og åbenhed, er der en total mangel på debat og meget lidt viden i Danmark om DK/EU udviklingssamarbejde.
Danmark skal blande sig i EU’s bistandsindsats og politik og kræve, at der er samspil mellem de pæne strategier og praksis.
Der er ikke reelle beviser på, at EU’s handelspolitik, landbrugspolitik og fiskeripolitik har været med til at bekæmpe fattigdom eller skabe bred økonomisk vækst i de fattige lande.
EU optræder som lobbyist for erhvervsinteresser, og det kommer desværre til at overskygge alt andet. Det skal Danmarks nye regering sige fra overfor.
Danmark skal, sammen med ligesindede lande presse på for et opgør med protektionisme og gå forrest for at skabe et skifte i EU’s handels- og bistandspolitik.
BUD 4: Naturressourcer og landbrugsudvikling, der skaber vækst og ikke fattigdom
Landbruget er en væsentlig indtægtskilde og mulighed for at overleve for mange fattige.
Den nuværende regering støtter privatisering af landbrugsjorden. (Men) I Afrika står privat ejerskab ikke alene. Der er andre ejerformer, f.eks. fælleseje. En ejerskabsform der indeholder sine egne problemer.
Mens dansk bistand i mange år har været aktiv i at udvikle og fremme produktiviteten i landbruget, har man ikke interesseret sig for (lovfæstet, red.) sikkerhed for adgangen til den jord, som de fattige dyrker. Løsningen for den nuværende regering har været et åbent privat marked for al jord, men der er en meget problematisk indgang til problemet.
De fattigste vil blive taberne i den kamp. Hvis der gives mulighed for at optage lån med sikkerhed i jorden, kan mange fattige, som det ses i bl.a. Indien, blive gældsslaver på deres egen jord.
I de lande hvor man har åbnet op for salg af jord, har dette betydet, at megen jord nu ejes af udenlandske virksomheder og regeringer, og at folk jages fra deres jord med yderligere migration til storbyernes slum til følge.
Fra at være selvforsynende er man nu nødt til at importere basale fødevarer. Mange steder bliver jorden brugt til at dyrke afgrøder, der bruges til bio-brændsel; derved undermineres den lokale fødevaresikkerhed. Udviklingen af lande, hvor 70 eller 80 procent af befolkningen lever af landbruget, må tage udgangspunkt i dette.
Kampen for de fattige landes naturressourcer er i fuld gang. Olie, diamanter, jord, vand, mineraler, planter, fisk og meget mere forsvinder i dag ud af de lande, der ikke har været i stand til at stå i mod, hvilket de færreste har. De penge, der er på spil, er så store at det er svært at sige nej.
Men det er kortsigtet at sælge sin skov eller diamanter. Et lands naturressourcer kan som oftest kun sælges én gang, og de hurtige indtægter i dag betyder, at fremtidige generationer mister indtægtsgrundlaget og fremtidens muligheder for vækst er mindre.
Derfor må beskyttelse af landenes naturressourcer være en del af Danmarks udviklingspolitik. Der må internationalt arbejdes på, at udnyttelsen af naturressourcer kommer den lokale befolkning til gode og ikke sælges eller stjæles.
BUD 5: Stop for sikkerhedstankegangen som mål for dansk bistand
Meget af den udviklingspolitik, der rettes mod en del afrikanske samt mellemøstlige lande, bygger på frygten for, at flygtninge når til vores del af verden, samt frygt for islamiseringen af disse og vores samfund. I den proces er Danmark med til at støtte udemokratiske regimer, i en uhellig alliance.
Roden til de to problemer er den samme: En forsat marginalisering, lille eller meget skæv økonomisk vækst, herunder stor arbejdsløshed, samt generelt udemokratiske regimer. Danmark bør arbejde med de problemer, der er årsag til vreden i disse lande.
En ny regering må sætte en stopper for, at militær og bistand blandes sammen (“samtænkes”, red.). Dansk militær er ikke det bedstemiddel til at skabe genopbygning i et land. Danmark bør samarbejde med FN og folkelige organisationer om at løse disse meget vanskelige opgaver.
BUD 6: Respekt for menneskerettighederne
Menneskerettighederne har svære kår i mange lande. Der er mange årsager dertil, og det er forsat vigtigt at menneskerettighederne står centralt i dansk udviklingspolitik.
Der er stigende tendens til, at fattige landes regeringer i langt højere grad skal stå til ansvar over for internationale institutioner og donorer frem for deres egen befolkning. Det har givet et stort demokratisk underskud og svækket troen på demokrati.
BUD 7: Politikudvikling i dialog
Udviklingen af nye strategier må ske på en måde, der giver rimelige tidsfrister til at debattere og udvikle svar fra civilsamfundet. Med andre ord, en uge er for kort til at forholde sig til nye tiltag fra regeringen og ministeriet.
BUD 8: Kreditter og andre statsbetalte erhvervsfremmende tiltag
En ny regering bør lave en kritisk vurdering af de mange tiltag, der betales ud af bistandsmidlerne, og spørge om det er rimeligt, at store danske virksomheder, der har flyttet jobs til Kina, samtidig får støtte fra den danske stat, til dette.
Ligeledes bør det indgå i en sådan kritisk undersøgelse, om de mange penge skaber reelle jobs i Den 3. Verden, og om bæredygtigheden er, som man kan forvente, når det er skatteydernes penge der bruges.
BUD 9: Miljø- og klimaindsatsen styrkes
Et definitivt farvel til Bjørn Lomborgs indflydelse på dansk miljø- og klimapolitik.
En ny regering bør øge miljøindsatsen i Den 3.Verden. Fokus må være på klimaforandringerne og på at skabe en bæredygtig udvikling, der fremmer lokal fødevaresikkerhed og selvforsyning.
I Danidas fremtidige strategier skal klimaforandringerne og deres konsekvenser imødegås ved en aktiv indsats. Klima og miljø i Den 3. Verden skal have sin egen pulje, således at pengene IKKE bare tages fra udviklingsbistanden (som under VK, red.).
Danmark skal på den internationale scene støtte aktivt op om de fattige nationers krav til de rige lande, så dem der står for udledningen af CO2 også er dem, der betaler regningen.
Handel med CO2 kvoter skal stoppes, da dette hverken nedsætter udledningen af CO2 eller gavner Den 3. Verden.
BUD 10: Oplysningsindsatsen i Danmark
En ny regering bør styrke den brede, ikke-statsligt kontrollerede informations- og oplysningsindsats om globale og udviklingsforhold. Dette fremmer større viden og forståelse i befolkningen for dansk bistand og får folk til at forholde sig til den verden, vi lever i.
BUD 11: Stop for indsamlings cirkusset
Regeringens krav til danske NGOer om at yde noget i form af egenindtægter og sikre sig flere medlemmer har desværre haft en række uheldige konsekvenser. De mange landsindsamlinger (for at skrabe de krævede penge ind, red.) har betydet fokus på et ganske overfladisk billede af udviklingsproblemerne.
Kravet om delvis egenfinansiering, som er pålagt de større NGOer, bør fjernes. Målet må være, at de foreninger og organisationer, der er gode til at samle penge ind, fordi at de har et formål der appellerer til dette, gør det, mens dem der har deres styrker andre steder, sætter ind her – altså gør dét de er bedst til.
(slut)
