På grund af folketingsvalget besluttede Udenrigsministeriet/Danida at udsætte NGO Træffet, oprindeligt planlagt til november 2007. Nu da regeringen er på plads, er den nye dato for NGO Træffet fastlagt til lørdag den 19. januar 2008.
Udenrigsministeriet/Danida byder ind til det største dialog-forum i processen med opdatering af civilsamfundsstrategien.
Som led i denne brede dialog med de danske u-lands-NGOer vil udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) deltage i træffet, og såvel Folketingets udenrigsudvalg, U-landsstyrelsen som Danidas embedsværk vil blive inviteret. NGO Træf 2008 vil være åbent for op til 240 deltagere.
På NGO-siden henvender træffet sig til det ny-etablerede NGO Forum, Projektrådgivningen, Miniprogramorganisationerne, de faglige netværk samt til alle NGO’er, der gennemfører projekter for danske bistandsmidler:
Alle projektbærende organisationer inviteres til at lade sig repræsentere, dvs. såvel de store rammeorganisationer som NGOer, der har fået finansieret enkeltprojekter og miniprojekter – direkte fra Danida, gennem mini-puljen, eller via miniprogrammerne.
Der er nu sendt indbydelser ud til alle organisationer. Hvis din organisation ikke har modtaget en indbydelse, så henvend jer til sekretariatet (se nedenfor).
Deltagelseskvoter
Deltagelse i NGO Træf 2008 er tilrettelagt, så alle projektbærende organisationer er garanteret mindst én plads. Pladser der ikke udnyttes bliver fordelt til andre organisationer efter tilmeldingsfristen. Derfor skal organisationerne indstille repræsentanter i prioriteret orden. Bekræftelse sendes direkte til de tilmeldte deltagere.
Tilmelding sker per e-mail til [email protected] med oplysning af navn, tillidshverv/ stilling, organisation, adresse, mail, samt prioriteret orden. Sekretariatet vil så bekræfte tilmeldingen.
Frist for tilmelding er mandag den 7. januar 2008.
Workshopledere
Træffets workshops vil blive ledet af et antal frivillige workshop-ledere med erfaring i workshop-facilitering. NGOerne opfordres derfor til at nominere kvalificerede personer, der er interesserede i at påtage sig denne opgave under træffet.
Nomineringen skal vedlægges max. 1 sides kort CV med beskrivelse af vedkommendes erfaring med workshop-facilitering. Frist for ansøgning er mandag den 7. januar 2008 på mail [email protected].
Opdateret program er under forberedelse og vil snarest blive lagt ud på hjemmesiden.
NGO Træf 2008 har til formål at give interessenter, herunder NGOerne, mulighed for at reagere og respondere på en række centrale strategiske statements, omhandlende civilsamfundsstrategiens fremtidige orientering og karakter, over for såvel politikere som embedsværk.
Dagen vil danne ramme om debat, der fokuserer på de strategiske valg, som skal træffes for at få en opdateret civilsamfundsstrategi i hus.
Dvs. at dagsordenen på denne dag vil være strammere og langt mere styret end f.eks. på seminaret 10. oktober 2007. Debatfeltet bliver lukket, og der zoomes ind på at producere fokuserede bidrag, der direkte kan indgå i den efterfølgende skriveproces.
Samtidig forventes det, at træffet kan danne rammen for en udbygget gensidig forståelse mellem de forskellige grupper af interessenter gennem et møde mellem praktikere og politikere, mellem bevillingshavere og -givere.
Alle deltagere vil dog indgå i programmet på lige fod, og der vil således ikke blive arrangeret særmøder for udvalgte grupper, som det var tilfældet på NGO Træf 2006.
Mødet mellem praktikere og politikere vil ske i de parallelle workshops, hvilket giver mulighed for åbne meningsudvekslinger med bred tilgængelighed på gulvet. Dette forudsætter dog, at træffet kan tiltrække politikernes interesse.
Såfremt dette ikke er tilfældet, kan situationen blive den, at træffet må afvikles med en mere snæver politiker-deltagelse. Der vil i programmeringen ikke tages særhensyn for at tiltrække en bredere politikerkreds.
Der tages afsæt i de 8 Main Strategic Issues, der er behandlet i Concept Note regarding the update of the Danish strategy for support to civil society, dateret 15. august 2007.
1. Paris Declaration – CSOs and the aid effectiveness debate and process
2. Growing Role of Regional and International Coalitions and Networks
3. Basket Funding and Other Joint Delivery Mechanisms
4. The Role of Danish NGOs in Supporting Southern Partners
5. Danish NGOs Promoting Global Goals and popular ownership and participation in Denmark
6. Fragile States, conflict and crisis situations
7. The Role of Danish Embassies
8. Monitoring Civil Society Support
Læs mere om NGO Træf 2006 på www.ngo-traef.dk og se i u-landsnyts kalender under dato 19.01.08 for lørdagens specifikke program