NGOer om sparehug over U-landssekretariatet: Urimelig og vilkårlig nedskæring

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

11 frivillige danske u-landsorganisationer, såkaldte NGOer, tager i en fælles udtalelse skarpt afstand fra VK-regeringens sparehug over Fagbevægelsens U-landssekretariat.

Vi bringer udtalelsen in extenso som dokument:

Finansloven er netop forhandlet på plads, og midt i dagpenge, politiforlig og de københavnske teatre var der få, der bemærkede en nærmest ubetydelig besparelse på u-landsområdet. Der spares 44 millioner kr. ved at skære Fagbevægelsens U-landssekretariats rammebevilling væk.

Sagen har principielt set meget stor betydning. Det er et ideologisk og politisk opgør mod anderledes tænkende, vi som u-landsorganisationer må tage stærkt afstand fra.

U-landssekretariatet er en selvstændig forening, dannet af LO og FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) med dertil hørende faglige organisationer.

Sekretariatet gennemfører udviklingsprojekter i udviklingslande sammen med de faglige organisationer med henblik på at fremme arbejdstagerrettigheder og et mere stabilt arbejdsmarked som grundlag for en sund økonomisk udvikling i Syd.

Uddannelse af tillidsfolk og opbygning af administrativ og teknisk kapacitet i faglige organisationer er kerneaktiviteten, og det gennemføres sammen med de relevante faglige organisationer.

F.eks er der i Tanzania et tæt samarbejde imellem U-landssekretariatet og Danmarks Lærerforening om at støtte Tanzanias Lærerforbund, i Indien et samarbejde mellem sekretariatet og Kvindeligt Arbejderforbund om fattige selvforsørgende kvinder.

U-landssekretariatets arbejde er fuldstændig i overensstemmelse med den politik og strategi, som Folketinget har vedtaget for støtte til civilsamfundet i Syd. Civilsamfundet er i mange lande meget spinkelt, og fagforeningerne udgør et vigtigt og nødvendigt element, både for cilvilsamfundet som sådan og for at styrke de spinkle demokratier.

Der er unægtelig også brug for fagforeninger til at dæmme op for de værste uhyrligheder i form af børnearbejde, dårligt arbejdsmiljø, vilkårlig udnyttelse af arbejdskraften, forfølgelse mv. Og fagforeninger spiller ofte en vigtig rolle i opgør med korrupte og despotiske regimer som f.eks. Mugabes Zimbabwe.

Der er ikke indenfor en overskuelig årrække stillet spørgsmålstegn ved kvaliteten af U-landssekretaratets arbejde, der vurderes som fokuseret og relevant i forhold til den vedtagne politik og strategi.

Der er sat spørgsmålstegn ved U-landssekretariatets reelle folkelige forankring og stillet specifikke krav til dets dokumentation for, at menige medlemmer af de enkelte fagforbund reelt er engageret i u-landsaktiviteterne. Sekretariatet havde frem til udgangen af 2004 til at dokumentere dette, hvilket jo nu reelt er gjort umuligt.

Så hvorfor lige netop U-landssekretariatet nu? Hvorfor ikke Ibis, Mellemfolkeligt Samvirke eller Red Barnet?

Red Barnet har kritiseret regeringen for ikke at indfri Børnekonventionen. Mellemfolkeligt Samvirke har lavet “Fredag mod fremmedfrygt”. Ibis har samlet underskrifter ind mod nedskæringer på u-landsområdet.

Den eneste forklaring på forfølgelsen af U-landssekretariatet synes at være, at det netop er fagbevægelsens u-landssekretariat. Men sekretariatet får jo ikke en rammebevilling til “sig selv”. Det får rammebevillingen til arbejdet i u-landene, som både udenrigsministeren og integrationsministeren har rost.

Sekretariatet skal ligesom andre u-landsorganisationer med en rammebevilling vurderes primært på kvaliteten af arbejdet i Syd og sekundært kan rammebevillingens størrelse vurderes i forhold til organisationens folkelige forankring

Afgørelsen er dybt skuffende og alarmerende.

Afgørelsen er præget af vilkårlighed, usaglighed og mangel på respekt for almindelige principper om lighed for loven og fair play.

Afgørelsen underminerer troen på, at regeringen vil sikre de humanitære organisationers mulighed for at tilrettelægge arbejdet i u-landene langsigtet til gavn for de fattigste.

underskrevet af

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
Dansk Røde Kors
FN-forbundet
Folkekirkens Nødhjælp
Ibis
Mellemfolkeligt Samvirke
Projektrådgivningen, Sammenslutningen af mindre NGOer
Red Barnet
U-landsforeningen Svalerne
Verdensnaturfonden WWF
Kvindernes U-landsudvalg