Niger på vej mod de tomme mavers årstid

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Sidste års fødevarekrise i Niger har gjort den fattige befolkning skrøbelige over for en ny fødevarekatastrofe. Allerede nu meldes om udtømte fødevarelagre. Den langsigtede udviklingsbistand kan dæmme op for en forudsigelig katastrofe

Synspunkt af Nanna Callisen-Friis,
Programkoordinator for Niger i CARE Danmark
bragt i det elektroniske nyhedsbrev Care-e-nyt, 2. maj 2006

Nu er den gal igen i verdens fattigste land. Fra FN-organisationer og den nigerske regering lyder meldingen, at omkring 2 millioner af Nigers befolkning atter er truet af hungersnød.

Under sidste års fødevarekrise i det barske Sahelland var store dele af befolkningen tvunget til at sælge deres jord og kvæg og belåne deres fremtidige høst for at overleve, indtil hjælpen nåede frem.

Det betyder, at deres nuværende udgangspunkt for at klare sig frem til årets høst omkring september, er stærkt forværret. Allerede i marts er deres små kornkamre ved at være opbrugt. I slutningen af marts 2006 melder World Food Programme, at 1,2 mio mennesker allerede har udtømt deres lagre.

Fugleinfluenzaen hærger

Som om græshoppeinvasionen og hungersnøden i 2005 ikke var nok, har Niger fået endnu en ny udfordring at slås med. Niger er også blevet ramt af fugleinfluenza.

For mange fattige familier på landet er der tale om endnu en ulykke, der rammer dem, idet fjerkræet slås ned og ikke må sælges.

Den nigerske regering og FN udsender nu appeller til det internationale samfund, hvori der bedes om hjælp til at afbøde den forestående hungersnød.

Der findes ingen nem og hurtig løsning for at undgå sult og hungersnød. Niger har nok af udfordringer at slås med. Landet har en enorm befolkningstilvækst – en af de højeste i verden – og hver kvinde får i gennemsnit omkring 8 børn. Der giver et ekstremt pres på landbrugsjorden, og landet kan ikke producere nok til at brødføde sin egen befolkning, selv ikke i de rimelige høstår.

Hvad gør CARE Danmark i Niger?

Eftersom nødhjælp er hjælp, der kommer for sent, og hungersnød og sult blandt andet skyldes vedvarende ekstrem fattigdom, er der brug for langsigtet hjælp, hvis Niger ikke igen og igen skal opleve lignende situationer.

Den langsigtede hjælp er CARE Danmark garant for i Niger. CARE Danmark arbejder med at styrke befolkningens egne strategier til at håndtere landets kroniske fødevareusikkerhed. Organisationen etablerer bl.a. kornbanker og hjælper kvinderne til at etablere små virksomheder gennem små sparekasselån.

Man kan læse mere om CARE Danmarks aktiviteter i Niger, herunder artiklen “Den forudsigelige katastrofe”, på www.care.dk