Lars Zbinden Hansen
skriver fra Lomé
Efter præsidentvalget i Nigeria den 16. april løb volden helt amok i landets nordlige delstater.
Det muslimske nord var angiveligt utilfreds med den kristne Goodluck Jonathans overbevisende valgsejr, som han hovedsageligt hentede hjem i det kristne syd, hvor han selv kommer fra.
Ifølge menneske-retsorganisationen Human Rights Watch, der er stærkt tilstede i Vestafrika, blev 800 mennesker dræbt, men omstændighederne omkring mange af drabene står ikke helt klart.
Ikke mindst rejser spørgsmålet sig, i hvor stort omfang den islamiske sekt Boko Haram var involveret i volden.
Sekten, der menes at modtage både våben og penge far Al Qaeda i Islamisk Maghreb, får fra det officielle Nigeria næsten per automatik skylden for ethvert drab eller overfald, der forekommer politisk eller religiøst motiveret.
Den er blevet beskyldt for at stå bag drab på politi og civile, bombe-attentater og angreb på kirker, men har kun taget ansvaret for ganske få angreb, bl.a. drabet i januar på en nordlig guvernørkandidat fra All Nigeria Peoples Party.
Sektens ansvar for volden i kølvandet på præsidentvalget kommer muligvis for en dag, når et 22 mand stort undersøgelsespanel, som præsident Jonathan har nedsat, om 6 uger fremlægger sin rapport om volden.
Panelet, der består af højtprofilerede nigerianske tidligere dommere og politikere, ledes af Sheikh Ahmed Lemu og indleder én af de nærmeste dage dets arbejde.
En vigtig del af panelets kommissorium bliver netop at kortlægge, hvorfra de våben kom, der blev brugt under volden, og samtidig komme med forslag til, hvordan man i fremtiden undgår, at illegale våben smugles ind i Nigeria.
Afviser amnesti
Der er en del skepsis til, om panelets arbejde og rapport vil munde ud i noget konstruktiv i det lange stræk.
Nigeria har før set paneler og kommissioner og udvalg, hvis arbejde er løbet ud i Niger-deltaet, men denne gang kan panelets arbejde måske give en indikation af, hvor stærkt Boko Haram egentligt står i Nigeria.
Sekten er omgærdet af en del mystik. Den er angiveligt grundlagt i 2002 af en Mohammed Yusuf i byen Maiduguri i det nordlige Nigeria.
Men ingen ved med sikkerhed, hvor mange medlemmer, sekten har, eller om Yusuf stadig lever efter et væbnet oprør i juli 2009, der blev slået ned af nigerianske sikkerhedsstyrker. Op imod 800 mistede livet under det oprør.
Måske giver det et fingerpeg, at den nyvalgte guvernør (ved guvernør-valgene den 23. april) i staten Borno, i nord, Kassim Shettima, for nylig tilbød Boko Haram amnesti. ”Læg våbnene, og lad os holde fred”, lød det.
Shettima var trådt i stedet for den kandidat, der blev dræbt af Boko Haram i januar i år.
Det blev blankt afvist af en angivelig talsmand for sekten, Abu Darda, der på BBCs regionale kanal på Hausa-sproget, sagde: ”Vi har ikke behov for amnesti fra nogen som helst. Vi kæmper for at oprette en islamisk stat i Nigeria. Dialog og forhandlinger med regeringen er ikke længere mulig”.
Der er kun er én farbar vej for Boko Haram: den sekulære nigerianske forfatning skal afskaffes og erstattes af sharia-lov. ”Før lægger vi ikke våbnene!”, sagde Darda til radiostationen.
Der er nogenlunde lige mange kristne og muslimer i Vestafrikas toneangivende nation.
——————————
Boko Haram er Hausa (”haram” låneord fra arabisk) og betyder ”vestlig eller ikke-islamisk uddannelse er syndigt”.
Journalist Lars Zbinden Hansen har indgående kendskab til vestafrikanske forhold og er p.t. bosat i Lomé i Togo
